Lammeskindet bedrager

Hvis nogen havde ventet stilfærdig og festforladt elektronisk nørklen og indadvendt skønsang fra Lamb, tog de slemt fejl.



Store Vega, København

LAMB

Onsdag

Duoen Lamb har som én af de få grupper formået at få 90'ernes snublende og hektisk klippede drum'n'bass-musik formidlet ud til et stort publikum. Forklaringen er selvfølgelig, at den maskinelle styrmand i duoen Lamb, Andy Barlow, får vokalt modspil af den mere sangskriver-venlige Louise Rhodes.

Og selv om parløbet ind imellem har slået så mange gnister, at samarbejdet har været i opløsning, så er det netop friktionen mellem vild sonisk nyorientering og god gammeldags pop-fornemmelse, der rummer formularen på gruppens dragende kvaliteter.

Superoplagt duo

Det havde publikum i et stort besøgt Vega for længst fået ørerne op for, og koncerten blev en ren sejrsgang for den super-oplagte engelske duo, som havde forstærkning i skikkelse af en mohikaner-håret guitarist, en energisk bassist og en dansk trommeslager.

Andy Barlow smilede hjerteligt over det medlevende publikum, og han hoppede gang på gang som en sprængfarlig trold af en æske ud fra positionen bag sit højteknologiske grej - for at give den som fest-igangsætter, bongo-spiller og sågar crowdsurfer.

Sig så ikke, at elektronisk musik er kedeligt!

Men o.k., Lamb giver også det akustiske stor plads live, og det fungerede optimalt forleden, hvor en stribe af sangene fra det aktuelle album "What Sound" gjorde lykke. Netop titelnummeret med de svimle Björk-klingende og vindblæste strygere og den tværhuggende rytmik er smuk pop for moderne mennesker, og Louise Rhodes' sang "Gabriel" op i de syvende himmelstrøg, hvor han hører hjemme.

Jungle-Jane

Selv lignede sangerinden med sin smart løsthængende og pjaltede overdel en krydsning mellem en drilsk Jane under lianerne og en city-chic jungle-pige, og trods de mange spor af bl.a. trip hop, jazz, blues og techno i musikken har Lamb da heller ikke glemt de gamle jungle/drum'n'bass-manøvrer, som særligt prægede debuten fra 1996.

Det var dog særligt den boblende og fest-pumpende "Sweet" og den instrumentale "Scratch Bass" fra det nye album der satte sving i euforien blandt publikum. Sidstnævnte med en olm kælderdirrende basbund, svirpende Star Wars-summende effekter og et uendeligt hårdkogt groove, som ikke stod tilbage for lyden af et summende techno-rave.

Lamb i topform: Sådan skal nysgerrig pop anno 2001 simpelthen lyde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen