"Pavens barbér" til Madrid

Prado Museet i Madrid har føjet endnu en sjældenhed til sin i forvejen enestående samling af spanske malerier.

Rom

Museet har af en privat samler købt Velazquez' maleri "Pavens barbér", som kunstneren udførte under et ophold i Rom i 1650. Købsprisen opgives til 23 millioner euro eller 285 millioner kr.

Sælgerens identitet er ikke oplyst, men billedet blev sidst set på Prado Museets store Velazquez-udstilling i 1990.

Det hed sig dengang, at ejeren var en privat samler i New York. "Pavens barbér" har hidtil været anset for et af de vigtigste Velazquez-værker i privat besiddelse.

Diego Rodriguez de Silva y Velazquez (1599-1660) blev i 1623 kaldt fra sin hjemby Sevilla til Madrid, hvor kong Filip IV udnævnte ham til hofmaler og kammerherre. Velazquez foretog to lange Italiens-rejser med henblik på at indkøbe kunst til hoffet i Madrid.

Af hans store produktion - Velazquez efterlod sig langt over 100 værker - hænger næsten halvdelen på Prado Museet.

per.nyholm@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen