Priser til tre danske børnefilm på festival i USA

Med fire af de vigtigste priser blev dansk film den store triumfator på børnefilmfestivalen i Chicago i USA.

Jannik Hastrups "Drengen der ville gøre det umulige" vandt både børnejuryens og voksenjuryens førstepris for bedste animationsfilm.

"En som Hodder," instrueret af Henrik Ruben Genz, vandt førsteprisen for bedste spillefilm, mens andenprisen i samme kategori tilfaldt Pia Bovins "Kald mig bare Aksel."

Alle tre film har tidligere modtaget flere priser på internationale festivaler.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen