Ny dansk film: Jagten på magten

Filminstruktøren Nikolaj Arcel er i gang med at relancere den politiske thriller og placerer journalisten i en rolle, man i virkeligheden ser ham i for sjældent - heltens.

»Kald mig bare gammeldags. Men det er min klare opfattelse, at journalister skal kæmpe for retfærdighed, altid være i sandhedens tjeneste og altid være kritiske imod systemet. For folket har ikke en chance for at kontrollere systemet selv. Det kræver en stærk presse, som virkelig går til den. Og det mener jeg ikke, vi har i Danmark.«

Hvad er nu den af??

Nikolaj Arcel er filmforfatter og filminstruktør. Skulle han nu ikke bare blive ved sin læst og fortsætte, hvor han slap? Han skrev manuskriptet til den populære familie-actionfilm "Klatretøsen", som snart kommer i en amerikansk version.

Men nu sidder han her i skurvognen nord for København, ude på optagelsen, og belærer journalisten om, hvad vi bør og ikke bør.

De mørke, klare, dybbrune øjne funkler.

Og ja, man aner inspirationen fra Alan J. Pakulas "Alle præsidentens mænd" (1976) i den film, han er i gang med. Dengang handlede det om de to journalister fra Washington Post, som afslørede præsident Richard M. Nixons involvering i et indbrud på Demokraternes kontor i bygningskomplekset Watergate.

I Arcels univers handler det om kampen om formandskabet i Det Konservative Folkeparti, da Hans Engell trak sig efter et uheldigt, promilleramt samkvem med en betonblok på Helsingørmotorvejen i 1997.

Åh, undskyld, det var vist en forskrivelse.

Det handler om en filmatisering af Niels Krause-Kjærs roman "Kongekabale" fra 2000 om magtkampen i det imaginære Midterpartiet, da lederen pludselig uskadeliggøres i en trafikulykke.

Niels Krause-Kjær er journalist. Han var tidligere spindoktor for Per Stig Møller i netop den periode, da magtkampen efter Hans Engell bragede i Det Konservative Folkeparti. Enhver lighed med levende personer er en ....

»Jeg vil helst ikke ind på hovedpointen i filmen. Jeg interesserer mig for magten. Om viljen til magt og om, hvor langt man vil gå for at opnå den. Jeg mener, at moralen er, at journalister og politikere skal være moralsk og etisk hævet over alle andre voksne mennesker,« siger den 31-årige instruktør i skurvognen og er samtidig godt klar over, at han er i færd med noget ganske historisk.

Skytte mod atomvåben

Den politiske thriller har stort set været ikke-eksisterende i dansk film siden en række politisk korrekte venstrefløjsfilm i 1970'erne.

Jens Okking spillede "Skytten" i 1977, hvor han med terror ville forhindre atomkraft i Danmark. Hvis ikke slutbilledet af demonstrerende hippie-babyer og babes foran en atomar lastbil var for meget, så kulminerede den ultrakorte bølge med Dan Tchernias og Benny Andersens mislykkede "Danmark er lukket" fra 1980, hvori fædrelandet omdannes til en atomaffaldsplads for resten af Europa.

Filmen blev set af 10.000 danskere og glemt.

Vi måtte ty til udlandet for at lære genren at kende.

For Nikolaj Arcel står Watergate-filmen (med Robert Redford og Dustin Hoffmann som journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein) sammen med konspirationsthrilleren "Sidste Vidne" ("Parallax View", Alan J. Pakula, 1974) og nedsmeltningsdramaet "Kinasyndromet" (1979) som højdepunkte.

»Den politiske korrekthed fra disse film er nærmest afgået ved døden. Men jeg synes, vi skal holde den i live. Enhver god politisk thriller skal have en morale,« mener Arcel.

I hele november foregår optagelserne til "Kongekabale" i studie og på locations på Sjælland. Anders W. Berthelsen har hovedrollen som journalisten Ulrik Torp. I dag skal han stige ud af en bil uden for det smukke Sophienholm i Lyngby. Senere rykker filmholdet ud til en mondæn villa i nærheden.

Den skal signalere journalistens opvækst i et velhavende hjem. Faderen spilles af Ulf Pilgaard, moderen af Susanne Breuning.

Pilgaard er her ikke, for han skal i filmen kun sidde inde i huset, og det optages i et studie.

Susanne Breuning står og tripper i kulden. Hun er kun med på filmen i tre dage og har ellers travlt som bl.a. medinstruktør på "Phantom of the Opera" på Det Ny Teater.

Nyt i plottet - i forhold til romanen - er, at journalistens far (Pilgaard) er en central fortidsfigur i det nu splittede Midterparti.

Journalisten oplever således interessekonflikter, som han i løbet af filmen prøver at afdække.

Kilder og afhængighed

Nikolaj Arcel har selv, sammen med makkeren Rasmus Heisterberg, skrevet manuskriptet til filmatiseringen.

»I vores research talte vi med masser af journalister. Den store afhængighed, journalister og politikere imellem, overraskede os. Det virker f.eks., som om der er en stor afhængighed, journalister og politikere imellem. Det er en naturlig afhængighed, men nogle gange er den ikke specielt befordrende for demokratiet og sandheden, fordi man, for at bevare sine kilder og hele tiden være i vælten som politiker, må opbygge langvarige forhold på tværs af faggrænser. Disse forhold er ikke altid objektive og kritiske,« siger Nikolaj Arcel.

Det må han uddybe for journalisten, inden optagelserne genoptages.

»Det er typisk i den politiske journalistik, at nogle vil gå et langt stykke for at beskytte faste kilder. Derfor er det ofte journalister uden for det politiske miljø, der laver de artikler, som er decideret skadelige for den politiske top. Det var sportsjournalister, der afdækkede sagen med Peter Brixtofte, fordi de var fuldstændigt uafhængige af at skulle bruge politiske kilder i dagligdagen,« siger filminstruktøren, som ser det som et meget menneskeligt træk at tøve med den kritiske vinkel.

»De fleste har et basalt behov for at være vellidte. Problemet er bare, at det ikke er særlig godt at være vellidt som journalist. I skal i virkeligheden acceptere, at folk ikke kan lide jer. Og jeg mener, at pressen nogle gange er blevet lidt for ydmyg over for magthaverne.«

Jagten på prestige

Arcel forsikrer, at han ikke har skelet til formandsopgøret i Det Konservative Folkeparti, da han komponerede filmen.

Han har mere været fascineret af spillet om magten - til alle tider.

»Jeg tror, der er en prestige i at befinde sig ved magtens kerne. For en politisk journalist er det spændende at komme ind til statsministeren og være, hvor det brænder. Man kan blive lidt forblændet af det.«

At samme grund mener Arcel, at danskerne har fortjent at få en politisk thriller.

»Vores helt i denne film er jo også journalist. Og jeg gik efter Anders W. Berthelsen, fordi ham kan jeg identificere mig med. Han er utrolig god til at have en frækhed og en friskhed uden at blive den ensomme ulv, som ofte er genrens kliché. Han er ikke nogen rå dreng, men en mand, som rodes ind i noget, der forandrer hans liv.«

Pludselig buldrer skurvognens dør.

»Hallo? Det er altså sminkerummet, I sidder i. Sminkørerne vil gerne arbejde,« siger en af de mange praktiske grise, der får en filmmaskine til 16,8 mio. kroner til at rulle.

Snart står vi på Fredvej foran en smukke villa, der bliver udlånt til formålet.

»En lille sød scene. Journalisten skal hente sin datter, der er blevet passet af forældrene. Han har jo travlt med sit arbejde,« forklarer Arcel.

"Kongekabale", frit efter Krause-Kjærs roman, får premiere i efteråret 2004.

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen