Dansk musik åbner musikmesse i Cannes

Dansk musik får lov at sætte sit helt store præg på den internationale musikmesse Midem i Cannes den 25.-29. januar 2004.

Danmark er blevet tildelt værtsrollen ved den årligt tilbagevendende musikmesse og skal stå for åbningsshowet.

Mandag blev det offentliggjort, at Kashmir, Kira and the Kindred Spirits, Mew, NU, Safri Duo, Swan Lee og Tim Christensen skal repræsentere Danmark ved åbningen. Dermed får de også chancen for at blive eksponeret internationalt.

Musikmessen bliver det hidtil største danske musikfremstød i udlandet, og det bakkes økonomisk op af blandt andet Kulturministeriet, Kunststyrelsen og Danmarks Eksportråd.

På musikmessen mødes repræsentanter fra pladeselskaber, distributører og agenter for at handle musik inden for alle genrer. I år deltager omkring 9000 musikrepræsentanter fra 92 lande.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen