Hvis Hollywood-enden bare var god

Hollywood har problemer med slutningerne. Ender filmen for definitivt, kan pengene ikke tjenes på ny.

I den kommende uge får nummer tre i serien om "The Matrix" verdenspremiere med bulder og brag.

To dage senere buldrer to af filmverdenens værste og uudryddelige seriemordere, Freddie Krueger fra "Nightmare on Elm Street"-filmene og maskemorderen Jason fra "Fredag den 13."-serien, ind i hinanden for første gang.

Til december rider "Ringenes Herre" sin tredje og terminale tur i den globale landsby.

Næste år er "Harry Potter"-film nummer tre på banen på vejen mod de endegyldige syv film om troldmanden med det lille lyn i panden.

Føljetoner er in, men i Hollywood er man allerede ramt af disse verdensomspændende succesers flodbølge. Og det giver problemer.

For løsenet til sikre indtægter er tilsyneladende serie-film. Det er billigere at indspille tre film ("Ringenes Herre") eller to film (de to seneste "The Matrix"-film) på én gang.

Varen er kendt

Markedsføringsmæssigt er film i serier geniale - og helst efter et velkendt, gammelt forbillede fra TV eller en tegneserie.

Varen er kendt. Den har allerede været på hylderne i årevis, hvilket gør det utroligt svært for nye kombattanter at komme ind på markedet. Og samtidig giver det pengemænd og instruktører store problemer senere hen.

Som skribenten Dade Hayes fra verdens førende branchemagasin, Variety, udtrykker det:

»Det er blevet sværere og sværere at søsætte en ny film, ja. Men man har overset, at det er endnu sværere at få en film afsluttet.«

Pointen er klar: Hvis du slutter din film endegyldigt og lader dine helte destruere, ødelægger du muligheden for at følge din egen succes op, hvis publikum elsker din film.

Åbne slutninger

»Slutninger bliver derfor i stigende grad kreeret for at søsætte opfølger-film. Det er marketingsfirmaer, som har det afgørende ord at sige om, hvordan en film skal slutte, mere end det er instruktørerne,« konkluderer Dade Hayes.

Flere film har lidt under de løsagtige slutninger i en sådan grad, at filmpublikum ligefrem er stået af, mener skribenten.

Hverken den humanistiske monsterfilm "The Hulk" eller computer-heltinden "Lara Croft - Tomb Raider 2" blev succeser af samme grund.

Mareridtet med de åbne slutninger har i årtier plaget TV-serierne. Hvem husker ikke TV's "Dallas"-sæbeopera, hvor alle aktørerne blev mejet ned med maskinpistol i sidste afsnit, så seerne stod med det irriterende spørgsmål: Hvem overlevede massakren?

Dengang var slutningen dikteret af producenten. Efter nedskydningen skulle han nemlig genforhandle kontrakter med skuespillerne. Hvis gagerne blev for ublu, kunne han blot sige: "Desværre, du er hermed blandt de døde i nedskydningen".

På filmfronten er en filmserie som "Alien" blandt de problematiske videreførelser, hvor Sigourney Weaver engang havde smidt sig i flydende metal for at gøre kål på monstret i sin mave. Alligevel dukkede hun, genialt genmanipuleret, op i den næste "Alien"-konstruktion.

Dette besvær med at konstruere en genkomst har købmændene lært at undgå.

Utilfredse tilskuere

Men de åbne slutninger er et problem.

»De er utilfredsstillende for tilskuerne. Og de opstår typisk, når alle fornemmer, at en næste film kan være på vej,« siger DreamWorks markedsføringschef, Terry Press.

En ikke-navngiven topinstruktør citeres i Variety for at mene, at Hollywoods mest kreative instruktører for længst har overgivet sig til det faktum, at en film mere er et salgsprodukt end et kunstnerisk, afrundet udsagn.

Slutninger kan der derfor forhandles om.

»Mange film begynder optagelserne uden et færdigt manuskript eller med et dårligt manuskript. Derpå vises indspilningerne for et publikum, og hvis 80 procent af tilskuerne er positive, er alle lykkelige,« siger han.

Publikums dom har siden slutningen af 1980'erne været benyttet til at hæfte den mest populære slutning på amerikanske film. Via National Research Groups testvisninger har instruktører kunnet beslutte, hvilken af flere indspillede slutninger der vil falde bedst i publikums smag.

Publikum vælger slutning

Ungdomsgyseren "Final Destination" havde oprindeligt en poetisk slutning, hvor drabelighedernes eneste overlevende mange år senere viser sit barn gravstenene over alle sine venner, der blev dræbt i løbet af filmen.

En publikumstest viste imidlertid, at tilskuerne ville se blodig hævn - og i øvrigt ikke brød sig om en bestemt figur. Filmselskabet brugte derefter 15 millioner kroner ekstra på at indspille nye blodige scener og lod publikumsskurken få et nedfaldende skilt i hovedet i slutningen.

»Det handler ikke om at have det sidste ord (final cut - kunstnerisk suverænitet, red.). Det handler om samarbejde,« har producenten sagt.

Og det handler om økonomi, kunne han have tilføjet.

For økonomisk indbringende film kan i dag reproduceres konstant - som velsmagende bagerbrød - mener branchen.

Derfor er det uofficielle motto i Hollywood: »Hold døren åben for en opfølger og gå ikke op imod kernepublikummets ønsker,« konkluderer skribenten Dade Hayes.

»Du må sikre dit fremtidige produkt ved i slutningen at nulstille parametret, så du til enhver tid kan lave en ny version,« siger instruktøren Jonathan Mostow, som instruerede "Terminator 3: Rise of the Machines".

Fortsættelser med succes

Salgstallene taler for sig selv. I den seneste opgørelse over de mest sete film i USA i år er fortsættelser stærkt placeret.

"Ringenes Herre - De to tårne", "The Matrix Reloaded", "X-men 2", "Terminator 3: Rise of the machines", "Bad boys 2", "2 fast 2 Furious", "Spy Kids 3D: game over", "American Wedding", "Charlie's Angels: Full Throttle", "Legally Blonde 2" og "Lara Croft - Tomb Raider" er alle fortsættelser, som befinder sig blandt de 30 mest sete film i USA i 2003.

Ingen af de nævnte film har indspillet under 455 mio. kr. i USA.

Filmselskabet Warner Brothers, som i øjeblikket er Hollywoods største pengemaskine, har med en synkroniseret verdenspremieren på "The Matrix Revolutions" kloden over den 5. november skabt mere af samme slags til at øge overskuddet.

Warner-brødrene hviler ikke på laurbærrene.

I 2004 skaber selskabet en remake af TV-serien "Starsky & Hutch", en "Scooby-Doo 2", "Harry Potter 3", "Catwoman", "Ocean's Twelve" og sågar "Batman" i 2005.

Så heller ikke selskaberne vil genindføre det famøse skilt, som i gamle dage sluttede alle biograffilm med teksten "The End".

Det er i alt fald et slutskilt, som til enhver tid vil kunne diskuteres ...

anders.lange@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen