Søstrene Christensens familietriumf til Bodil-festen

Den Oscar-nominerede film "Efter Brylluppet" og publikumsfavoritten "Drømmen" måtte nøjes med birolle-priser, da debutfilmen "En soap" søndag løb med de mest eftertragtede Bodil-statuetter.

Hun sprang op fra sædet og landede igen, som om det bare var for sjov.

Men den var god nok, og debutanten Pernille Fischer Christensen kun følge sine røde stiletter op på scenen for at tage den fornemmeste pris for næsen af de garvede kollegaer.

Slaget om filmkritikernes gunst var langt fra afgjort på forhånd, da Imperial-biografen i går lagde velour til årets Bodil-uddeling.

Alligevel havde de færreste nok regnet med, at publikumssucceserne "Efter Brylluppet" og "Drømmen" ville blive forbigået stort set i tavshed. Hver især hev filmene kun en enkelt statuette hjem - begge for biroller.

Årets suveræne vinder blev debutfilmen "En soap" af Pernille Fischer Christensen, der udløste både prisen for Bedste danske film og Bedste kvindelige hovedrolle, spillet af Trine Dyrholm.

Familietriumf

Der var flere overraskelser.

Den store skuespiller Nicolas Bro knyttede nævnerne og så mod himlen, da han blev kaldt til podiet.

For andet år i træk blev han hædret med en pris, denne gang for sin groteske, selvudleverende hovedrolle i det kunstneriske eksperiment "Off screen".

»Den flittige Nicolas Bro har allerede lyst op i mange markante biroller, så vi er stærkt fornøjede over, at han i 'Off screen' omsider fik den kæmpestore hovedrolle, som han fortjente - og som hans talent bærer uden besvær,« lød begrundelsen. I sin takketale sagde Nicolas Bro.

»Det var en once in a life time oplevelse at lave den film. Det jeg mener er: jeg gør det aldrig igen.«

Således kunne både Susanne Bier, Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen krølle deres takketaler sammen og blot glæde sig over, at den sarte og ydmyge Stine Fischer Christensen, der spillede Mads Mikkelsens hemmelige datter i "Efter Brylluppet", hev filmens eneste pris hjem for bedste kvindelige birolle.

Unge Stine er i øvrigt lillesøster til "En soap"-instruktøren Pernille Fischer Christensen og det var i sandhed familiens triumf i Imperial Biografen. Selvom storesøster vandt for bedste film, var hun mere stolt af lillesøster bedrift.

Frygtløs Trine Dyrholm

Den garvede Trine Dyrholm modtog lige som sidste år prisen for bedste kvindelige hovedrolle ("Fluerne på væggen"), og Bodil-komitéen indrømmer blankt, at de elsker hende:

»Hendes allerede lange karriere viser på flotteste facon, at hun som kunstner ikke er bange for at gå i lag med de sværeste og mest krævende opgaver. Den udvikling kunne ingen forudse, da fynske Trine var meget ung og meget sød og dansede i måneskin ved et Melodi Grand Prix, men siden har hun ydet så mange knaldstærke præstationer - og fået så mange velfortjente priser - at vi ikke blev decideret overraskede over, at hun også spiller med talrige nuancer og totalt uforfængelig ærlighed. Lad os bare indrømme, at vi er helt vilde med Trine Dyrholm og enormt glade for - igen! - at kunne hædre hende med en Bodil,« lød det fra komitéen.

Tidligere på året modtog Trine Dyrholm en Robert for samme præstation i "En soap", der handler om den hårde kvinde Charlotte og den bløde transvestit Veronica.

Dum gås, klog pige

Aftens mest følelsesladede øjeblik var uden tvivl uddelingen af årets Æres Bodil.

Et stående publikum klappede den svagt gående Helle Virkner på scenen som tak for hendes lange filmliv og komitéen takkede hende for ikke at have taget imod de mange tilbud fra udenlandske filmselskaber i hendes unge år.

Prisen blev overrakt af Matador-kollegaen Jesper Langberg.

»Helle Virkner er en filmstjerne i ordets egentligste betydning - en skuespillerinde, der både lyser magisk op og er elsket af det brede publikum. En filmstjerne med et stort register - lige overbevisende som den grå mus og som den strålende prinsesse, som den dumme gås og som den kloge pige. Ikke mærkeligt, at både Hollywood og italiensk film har været ude efter at kapre stjernen. Men Helle Virkner blev hjemme. Det vil vi gerne takke hende for i aften,« sagde kollegaen.

Helle Virkner var dybt rørt, men ikke et sekund i tvivl om at æren for hendes karriere skal sendes videre.

»Jeg vil sende en særlig hilsen til en der sidder deroppe og lytter med,« sagde Helle Virkner og kastede et inderligt blik mod himlen.

»Erik Balling, jeg sendte ham engang ned efter lakridser på Valby Langgade. Det gjorde jeg kun én gang. Siden fulgte jeg hans ord. Jeg skylder ham alt,« sagde Helle Virkner med funklende, blanke øjne.

Og så en anden Matador-skuespiller Bent Mejding modtog en pris for sin store birolle i "Drømmen".

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.