Køstemning i Horsens

Torsdag eftermiddag blev roen omkring Forum Horsens Outdoor afbrudt af tunge bastakter og stortrommeslag. Madonnas teknikere gik i gang med den afsluttende lydprøve inden aftenens udsolgte koncert foran 85.000 tilskuere.

De Madonna-fans, der ankom tidligt til Forum Horsens Outdoor, fik mulighed for at få et glimt over hegnet af hovedpersonen. Madonna var selv på scenen til den afsluttende lydprøve kl. 16. Første sang over det store anlæg var "Jump" spillet fra cd, men så kom musikerne i spil, og Madonna sang "Like A Virgin" og "Like It Or Not" med lidt morgenrusten stemme. Hun var klædt i afslappet lyseblå top og jeans, og det overraskende indslag blev mødt med klapsalver fra det forventningsfulde publikum.

Der har været kødannelse specielt ved indkørselsveje nord for byen, hvor trafikken i løbet af eftermiddagen holdt stille. Men nu er der kommet skub i tingene igen. Stadig kø, men det går dog fremad pt.

Der er stadig parkeringsmuligheder i byen. 5000 ud af 13000 pladser er fyldt op, ifølge vagthavende ved Horsens Politi, men opfyldningen sker hurtigt.

"Ellers er alt roligt. Folk er glade og i feststemning," tilføjer vagthavende.

Politihjemmeværnet i Horsens anbefaler, at man søger hen mod parkeringspladser lidt uden for byen eller i udkanten, hvis man vil have plads. Ved indkørsel nord for Horsens er der oprettet midlertidige parkeringspladser, der kan tage en del biler.

Gaderne i Horsens er fyldt med folk, der strømmer fra især banegården og op mod Stadion, hvor koncerten er. Politihjemmeværnet er plads på gadehjørner og dirigerer biler og folk i den rigtige retning. Boder er slået op flere steder, hvorfra der sælges vand og mad. De forretningsdrivende har fundet ud af, at der er penge i at falbyde varer fra gaden udenfor deres butik.

Også en hjemløs har fundet ud af, at det er smart at tigge penge på Banegården i dag. "Det kan undre, at der ikke er flere," som John Sloth Jensen fra DSB udtrykker det.

Fra Hotel Royal til Horsens

Madonna forlod kl. 14.30 Hotel Royal i Århus med kurs mod Horsens, hvor 85.000 forventningsfulde mennesker venter på et brag af en koncert.

Her kl. 15.30 glider trafikken i Horsens-området fortsat stille og roligt, oplyser Horsens Politi.

"Det er stille og roligt. Det ser ud som om, at folk har lyttet til rådet om tage hjemmefra i god tid," siger politiinspektør Leif Høy fra Horsens Politi til Jyllands-Postens internetavis.

Der har heller ikke været meldinger om ballade eller lignende. Selvom Horsens i løbet af torsdagen mere end fordobler indbyggertallet, var alt stille og roligt ved middagstid.

Madonna-særtogene fra Sjælland er ind til videre 15-20 min forsinket.

Det første af de forsinkede særtog med ca. 700 madonnafans ruller til perron kl. 16.30 og mindre end 10 minutter senere dukker det næste op, siger salgkoordinator på Horsens banegård John Sloth Jensen.

"Og så forventer vi noget kaos," siger John Sloth Jensen.

Styr på biltrafikken

Erik Kristiansen, der er kaptajn i politihjemmeværnet, der dirigerer trafikken, siger, at "det ser hæderligt ud klokken 14.20". Trafikken tog godt nok til i løbet af dagen, men er jævnet lidt ud igen.

Den øgede trafik kan mærkes på parkeringspladserne. Ved Hammersholm er alt optaget. Ved Parkering syd er der 1000-1200 biler. Der er plads til omkring 6.000 biler.

"Nogle af de mest hardcore fans har overnattet her, men det har ikke givet anledning til problemer," lyder det fra vagthavende ved Horsens Politi.

Trafikal logistik

Horsens Politis primære problem i dagens løb bliver at få logistikken til at glide.

Ifølge politiet var der kort efter middag en del trafik på indfaldsvejene ind mod byen og på parkeringspladserne er der ved at være godt fyldt op.

"Men vi er forberedt," fastslår vagthavende, der anbefaler folk at komme i så god tid som muligt.

Nogle af publikummerne havde fulgt politiets råd.

Internetavisen Jyllands-Posten mødt Henriette Kofoed og Peter Sommer, begge fra Gilleleje, og Louise Sparf fra København, i teltlejeren, hvor de sloges med hvepse, der er tiltrukket af de søde sukker-drinks, de unge mennesker drikker.

De tre bor i teltlejeren, og glæder sig helt vildt til Madonna-koncerten.

"Vi kan bo her i teltlejren rigtig billigt. Det er genialt," siger Peter Sommer, der kom sammen med Henriette og Louise i går aftes.

God behandling

Alle er tilfreds med den behandling, som jyderne har givet københavnerne.

"Vi har fulgt hende altid," siger Louise Sparf, da hun bliver spurgt om, hvorfor hun tager til Madonna-koncert i Horsens.

"Ja, og vi troede aldrig, at hun ville komme til Danmark," tilføjer Henriette Kofoed.

Brasilianere, briter, svenskere og nordmænd, litauere har overnattet i byen. En broget skare.

"Vi har også set australske flag oppe ved koncertpladsen på Langmarksvej, " siger Kim "Batmus" Laugesen, der passer grillen på teltpladsen. Senere skal han stå ved fadølsanlægget.

Alt er Madonna

Horsens er på den anden ende. Alt handler om Madonna. Således sælger bageriet Madonna-kager for ti kroner. Matas sælger sunde madvarer, fordi popikonet selv holder sig til en sund livsstil.

Vejret ser fint ud i Horsens, ifølge DMI, der forudser tørvejr og en temperatur på mellem 15 og 20 grader i dag og i aften. I nat falder temperaturen til under 15 grader.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.