Keane sender sanger til afvænning
Det engelske rockband Keane har aflyst en kommende USA-turné, da sangeren Tom Chaplin er blevet indlagt til afvænning.
Først hed det, at sangeren med den lyse stemme var udmattet, men som så ofte før dækkede den formulering over problemer med alkohol og narkotika.
"Det er tid til at få professionel hjælp," skriver Tom Chaplin i en pressemeddelelse. Keane har udgivet to album og regnets som et af de større nye britiske bands i klassen lige under Coldplay.
nipe