Anmeldelse: Motörhead-massakren i Skanderborg

Bøgescenen:
MOTÖRHEAD
Fredag aften

Vel er 60-årige Lemmy Kilminster og hans Motörhead stilskabere og fundamentet for en stribe markante metalbands, men at den hårdt- og højtspillende trio i skiftet mellem fredag og lørdag kunne levere en så stor homogen og fanden-i-voldsk koncert, kom bag på mig.

En forventet kompetent og kontant rock-koncert udviklede sig til en magisk massakre mod enhver tanke om udbrændthed - og mod publikums trommehinder...

Rockhistorien rummer selvsagt mange stilskabere, men mange af disse taber ad åre gejsten. Men ikke Motörhead, der spiller med en energi og en ligefremhed, der fanger ved første voldsomme akkord.

"We are Motörhead!"

Det traditionelle startskud fra Lemmy og fra da af fungerede trioen, der også tæller den fremragende guitarist Phil Campbell og den indre mindre end fabelagtige trommeslager Mikkey Dee, der vil kunne give enhver trommemaskine åndenød.

"Hemmeligheden" bag Motörhead er ganske enkelt, at trioen består af eminente musikere, der aldrig forfalder til tomgang, men som konstant spiller op til hinanden.

Indadvendthed er udbredt i genren, men ikke hos Motörhead med Lemmy i spidsen. Trods det høje tempo og en lydstyrke, der fik bøgetræerme til at gyse, blev også oplevet en flabet, charmerende afslappethed og en ro, som kun 30 vedholdende år i branchen kan give.

Motörhead har intet at bevise, men gjorde det alligevel: Spillede som gjaldt det livet.

Overbeviste selv de værste skeptikere om, at der i høj grad stadig er plads til Motörhead, der i øvrigt udgiver nyt album - "Kiss Of Death" - om et par uger.

Der er ikke længere den store fornyelse i trioens repertoire, men det virker ligegyldigt, når Motörhead kan runde af med så fremragende udgaver af klassikerne "Ace of Spades" og "Overkill", som tilfældet var.

En stor, stor koncert, der i skrivende stund må placeres som den hidtil største musikalske oplevelse under bøgene i Skanderborg.

uffe.christensen@jp.dk