Becks marionetteater

Før søndagens koncert på Danmarks Smukkeste Festival holdt Beck fredag øveaften i Tivoli med både godt og dårligt kaos.

Tivolis Koncertsal, København: BECK

Tivoli er berømt for sit pantomimeteater, men fredag aften havde Harlekin og Columbine konkurrence fra en ny og overraskende attraktion. På scenen i Koncertsalen stod et marionetteater med fem snoredukker forklædt som musikere, og figurerne leverede en væsentlig del af underholdningen, da den uforudsigelige amerikanske rocksanger og sangskriver Beck passerede hovedstaden med det show, der søndag aften lander på Skanderborg Festivalen.

Marionetdukkerne fungerede som en alternativ løsning på koncertens visuelle element. Vi har vænnet os til, at livemusik ledsages af stormskærme med nærbilleder af sangerens mund og guitaristens hænder, men bag Beck viste skærmen kun optagelser af dukkerne, som så til gengæld efterlignede hans og de andre musikeres bevægelser og aktioner.

Festivalsæt

Det krævede sin dukkefører at holde trit med Beck. Den 36-årige outsiderstjerne virkede lidt tøvende i forhold til koncertens forløb, og man havde ind i mellem fornemmelsen af at være vidne til en øveaften. Det blev understreget af en noget usikker lyd, hvor især vokalerne ofte var irriterende utydelige.

Beck havde trimmet sætlisten til festivalformatet, og hovedparten af de 90 minutter gik med hans mest feststemte, funky numre. Åbningen var hård: Dukkerne "spillede" "Loser" på egen hånd, inden bandet gjorde den færdig og kørte feststilen gennem "Devils Haircut", "Black Tambourine", "Qué Onda Guero" og "Nicotine & Gravy". Det var skødesløs, hiphop-inspireret powerrock af 1990'er-skolen med så meget fremdrift, at man forbandede koncertsalens dødsyge stole.

Det var også sange, der led en smule under at være udtænkt i ironiens æra, og man fornemmede, og Beck udstrålede et ikke lige frem stort engagement. Hvor han tidligere har været vittig og fyrig på scenen, trissede han nu rundt og så groggy ud under Panamahatten.

Jetlag

Det gik bedre, da han smed hovedtøjet og blottede sit bølgende, halvlange hår i en vægtløs udgave af "Paper Tiger" fra det introspektive album "Sea Change" (2002). Denne stemning vendte siden tilbage i en absurd sekvens med Beck alene med mundharpe og akustisk guitar, mens bandet sad i baggrunden ved et veldækket spisebord. Det samme gjorde marionetdukkerne!

Den ægte hovedperson fortalte, at han havde jetlag og undskyldte, at han ikke kunne huske sine sange. Han fik alligevel hevet stærke udgaver af "Lost Cause" og "Guess I'm Doing Fine" ud af sit trætte baghoved, og pludselig levede koncerten, og Beck lignede den arvtager til Bob Dylan og Neil Young, man altid har håbet, han kunne blive.

Koncerten sluttede i festhumør med en ny sang fra det kommende album "The Information", plus "E-Pro" og "Where It's At", inden Beck gav hånd til Beck-dukken og sagde tak for indsatsen.

Beck spiller på Skanderborg Festivalen søndag aften.

niels.pedersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.