Hotpants og farmors flæsk

Boderne på Danmarks Smukkeste Festival omsætter for ca. 3 mio. kr.

Hvad har en festivalgæst allermest brug for?

En kold øl, vil mange sikkert svare. Men på Danmarks Smukkeste Festival er svaret langt mere nuanceret.

Her får øllen konkurrence af et par turkise hotpants, en omgang stegt flæsk med persillesovs og 20 minutters stolemassage.
Blandt de mere kuriøse ting, som man kan erhverve sig, er en lille, orange badge, hvorpå der står: "Min tisser er større end din."
Den må absolut være målrettet de mandlige festivaldeltagere!

"Folk efterspørger ting, som de kan bruge her og nu på festivalen. Ting, som er sjove at tage på, og som de ikke kunne drømme om at gå med til daglig," fortæller Louis fra Århus, der har en bod, der både sælger smykker, t-shirts og tatoveringer, som går af efter et par omgange under bruseren.

Stig Andersen, der står for koordinationen af festivalens mange mad- og salgsboder, oplyser, at festivalen har i alt 90 boder, der samlet omsætter for cirka 3 mio. kr.

"Vi opdeler dem i to kategorier: ting/sager og mad. Varesortimentet i ting/sager-boderne har det til fælles, at de sælger ting, som folk ikke kan købe i de traditionelle butikker i gågaden hjemme i Århus eller inde i Skanderborg," siger Stig Andersen.

Fra festivalens side lægges der vægt på, at madboderne har et varieret udbud, der veksler mellem traditionelle retter som burgere og pølser til mere eksotiske retter med et twist af Mexico og Caribien. Som noget nyt er det i år muligt at købe en omgang stegt flæsk med persillesovs og kartofler i madboden med det hjemlige navn Farmors Flæsk.

"For at sikre et bredt udvalg af mad kører vi med en prisforskel på leje af madboderne. Der er jo alt andet lige en større fortjeneste på salg af burgere end på caribisk mad," siger Stig Andersen og tilføjer, at festivalen desuden lægger vægt på at støtte det lokale foreningsliv. Derfor er 20 procent af madboderne reserveret egnens idrætsklubber og ungdomsforeninger, så de har en mulighed for at tjene en ekstra skilling til deres aktiviteter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.