En pionér på 80

Cobra var en uimodståelig kraft, en familie og en fest, fortæller Pierre Alechinsky, en af kun tre nulevende kunstnere fra den legendariske kunstnersammenslutning.

Paris

»Jeg tænker aldrig, det er jeg holdt op med,« siger 79-årige Pierre Alechinsky med et syrligt smil. Bag øret stikker ræven snuden frem for at lugte lunten. Han har særstatus i det internationale kunstliv, hvor han sammen med Carl-Henning Pedersen og Corneille er en trio af nulevende malere fra den legendariske Cobra-gruppe, skabt på initiativ fra danske Asger Jorn.

Frem til 24. september viser Carl Henning-Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning en udstilling med Alechinskys værker fra Cobra-årene op til nu. »Udstillingen er er fri for købmandskunst og en hilsen til min ven Carl-Henning Pedersen, der er det store Cobra-navn sammen med Jorn,« siger Alechinsky. Udstillingen fuldender museets Cobra-trilogi efter fokus på Corneille og nyligt afdøde Karel Appel.

Selv om Alechinsky er 10 minutter i 80 år, kører livsappetitten ude i overhalingsbanen. Som Shakespeares Kong Lear er han en skrøbelig mand, men også stærk, smidig og senet, en af Leonardo da Vincis gamle smukke mænd, med en humor så tør som en ørken. I atelieret i en ombygget skole i landsbyen Bougival uden for Paris trækker han sine store kraftfulde malerier frem over gulvet. Højt oppe fra loftet hænger disse kæmpelærreder på skinner som skydedøre, og på museet i Herning har man måttet bygge en væg specielt til "Le Dit du vieux pinceau" fra 2004. »Museets arkitekt har ikke tænkt på en stor væg, arkitekter og kunstnere er ikke altid enige.«

En uimodståelig kraft

I haven i Bougival står syv Heerup-stenskulpturer som en hilsen fra Rødovre, og da Alechinskys kone kommer ind fra haven med jordbær og hindbær i små skåle, crooner han: »Uhm, Røthgrøth med fløthe.« Om han kan sige andet på dansk? Ja - »røthgrøth uden fløthe.« Han trådte ind i Cobra i 1949 og har siden haft en nær tilknytningen til kunstlivet i Danmark. På Kastrupgård ved København udstillede han sidste år 40 års litografi-samarbejde med Peter Bramsen, og som ung boede han ofte hos forfatteren Elsa Gress. Tanken får ham til at smile. Længe. Men han siger ikke noget.

kultur@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.