Carlsen-kritik af kulturens kanon
Filminstruktøren Henning Carlsens "Sult" går for fulde huse over det meste af verden 40 år efter tilblivelsen
Selv 40 år efter tilblivelsen spilles "Sult" for fulde huse over det meste af verden. Henning Carlsens filmatisering af Nobelpristageren Knut Hamsuns gennembrudsroman af samme navn er gået over i filmhistorien og blevet en gedigen klassiker.
Plakater på en række sprog i Henning Carlsens lejlighed på Frederiksberg afslører filmens store udbredelse.
Hvem husker ikke Per Oscarsson - Hamsuns alter ego og belønnet for den bedste mandlige hovedrolle i Cannes - udfolde sig som den hungrende kunstner i Kristianias al andet end kandiserede kulisser? Kraftpræstationen gjorde både hovedrolleindehaveren og instruktøren verdensberømte. Og filmen med bl.a. Osvald Helmuth, Birgitte Federspiel, Hans W. Petersen og Sigrid Horne-Rasmussen udnævntes til at være blandt de 100 bedste film i Europa.
Nu har filmen fået det kulturministerielle kanonstempel, selv om Henning Carlsen går i rette med kulturminister Brian Mikkelsen (K), når ministeren siger, at kanonen er et led i en kulturkamp.
»Jeg vil ikke bære ved hans og for den sags skyld andres kulturkamp. "Sult" er ikke udtryk for nogen kulturkamp. Nogen ville sikkert have spurgt: Hvordan ville du have reageret, hvis "Sult" ikke stod opført i kanonen? En forbigåelse havde været underlig,« medgiver Henning Carlsen og fortsætter:
»Ude i verden griner de af vores kanon og opfatter det som et meget provinsielt projekt. Andre lande har ikke gjort noget tilsvarende. Ingen nationer vil gøre sig selv til grin, som vi har gjort med denne udarbejdelse. Folk kan selv finde ud af, hvad der er kvalitetsfilm. Man må også gå ud fra, at en sådan kanon er resultatet af et kompromis blandt udvalgsmedlemmerne. Men jeg synes, det er strålende, at Lars von Triers "Idioterne" er med. Det er den bedste film, der bruger mediet til noget.«
