Valfart til Hover

Den statslige anerkendelse af den lille vestjyske kirke, har skærpet interessen for kirken og dens lange historie.

Landlig stilhed og en mild vind fuld af pollen fra en høj himmel omgiver denne dag Hover Kirke ved Ringkøbing. Smukt placeret ved ådalen med en storslået udsigt, der også inkluderer afdøde statsminister Knud Kristensens fødegård Houergaard i det fjerne.

Den stædige vestjyde, der fastholdt sin jyske toneart, blev statsminister og berømt for at udråbe kong Frederik 9. til konge i 1947. Men han oplevede sin deroute, da han gjorde sig grundigt ud til bens i den sensible Sydslesvig-politik efter Befrielsen.

Knud Kristensens forældres gravsten danner sammen med andre ydermur på den lille kirkegård, der også rummer et stort minde over fætteren, politikerkollegaen og Ridder af Dannebrog, Kristen Kristensen, som døde i 1933 og repræsenterede Hurup-kredsen fra 1920 til 1932.

Lidt længere vestpå huserede en lille vogterdreng, der skulle blive legendarisk venstrehøvding med en ræv bag øret og senere landets konseilspræsident (statsminister), nemlig J. C. Christensen, som tog lærereksamen, blev kirkeminister og skrev om kirkelige emner, men også fik ridser i reputationen under Albertis svindelaffære.

Titelfattigt eftermæle

Ellers er det et titelfattigt eftermæle, kirkegården i Hover efterlader i modsætning til mange østjyske kirkegårde, hvor fede hartkorn og positioner i samfundets øverste etage gerne medtages. Kun en sygeplejerske og en smedemester skilter med professionen samt stedets sognepræst Knud Beck (1909-1991). Ellers er de dominerende navne Sig, Kjeldgaard, Nygaard, Kristensen, Fjordside, Haubjerg og Jensen anonyme med undtagelse af fødsels- og dødstal og ofte ledsaget med et skriftsted.

Men hvorfor ingen opblæste inskriptioner i det grundtvigianske sogn?

»Jeg tror, forklaringen er beskedenhed. Og det er heller ikke mode herude at vifte med stillingsbetegnelser,« forklarer graveren Anne Katrine Damgaard Nielsen, der har haft tjansen i syv år. Den indebærer også klokkeringning ved daggry og solnedgang.

»Jeg nyder det. Der er tale om et frit arbejde, som bringer mig tæt på årstiderne og danmarkshistorien. At opleve solen komme én i møde, er vidunderligt.«

Hover Kirke, der er opført i omkring 1150, betjener knap 500 sjæle. Der er plads til 100 mennesker, og yderligere 40 kan klemmes ind på klapstole til jul og andre højtider.

»Kirken ligger i naturlige omgivelser. Den har ældste hævd i dette landskab og fortsatte med at ligge her, mens bebyggelse og landskabet ændrede karakter. Den har dermed sat sit præg på Hovers natur,« mener graveren, hvis udlægning suppleres af menighedsrådets hurtigt udarbejdede pjece efter modtagelsen af den kulturelle anerkendelse.

Heri siges, at i modsætning til andre steder, hvor der har stået en stormand eller anden magtfaktor bag kirkebyggeriet, må man nok tro, at hoverboerne selv tog både initiativ og det manuelle slæb.

»Indsatsen har selvfølgelig været med sagkyndig bistand, der både har mestret den romanske stil og haft konstruktionsekspertise.«

Op gennem historien har Hover aldrig haft nogen stormand, der skulle vise sin indflydelse ved at forsyne kirken med et tårn eller andre prydelser. Heraf kommer måske den jævne og djærve holdning, som ytrer sig i de manglende oplysninger om karriere på gravstene.

Åbent hele døgnet

Optagelsen i den statslige kanon har givet en valfart til det afsidesliggende Hover. Forleden kom en busfuld turister sent om aftenen. Gæsterne tændte selv for lyset og gik på opdagelse i de rustikke rum.

»Kirken er ifølge gamle bestemmelser åben hele døgnet. Denne gestus skyldes hensynet til de søgende, men vores værdigenstande er låst inde. Det drejer sig om lysestager fra 1600-tallet, et gammelt dåbsfad og en ny dåbskande,« siger Anne Katrine Damgaard Nielsen, der med et glimt i øjet konstaterer, at også de lokale har fået fornyet interesse for deres kirke, siden smagsdommerne udså den som en unik kulturinstitution.

Da Hover Kirke, der er en typisk romansk kvaderstenskirke med skrå kantsokkel, blev bygget, herskede højkonjunkturen i Danmark. Befolkningstallet var stort, også i Vestjylland, men omkring 1340 hærgede pesten - den sorte død - hvor en fjerdel af Europas folk døde på kort tid. Epidemien ramte Hover, der næsten uddøde. Kirken forfaldt, men da sognet atter var kommet til kræfter, begyndte de lokale at reparere kirken.

Ud af nøden hjælper Gud

Døbefonten og alteret er sikkert på alder med kirken. Før Reformationen i 1536 stod døbefonten ved kvindeindgangen. Den har tidligere været malet. Dåbsfadet er af svær messing og et sydtysk håndværk, formentlig tilført kirken engang i 1500-tallet, og dekoreret med vinranker og vindrueklaser. På fadet står:

Avs-not-hilp-got. Ud af nøden hjælper Gud. Den nye dåbskande fra 2004 er fremstillet i messing af Dorthe og Ebbe Hjorth. Og i koret står to degnestole, der nok er kirkens ældste og eneste træinventar fra Middelalderen.

Som et kuriosum kan nævnes, at selv om det ikke er velset, så er stolegavlene med de høje opsatser "smykket" med navne eller initialer. Alligevel anser menighedsrådet det for et kulturelt særpræg, at autograferne, hvoraf de ældste er 500 år, kan studeres. De er sat af degne. Embedet varetoges af 16-18-årige drenge fra Ringkjøbing Latinskole. De blev kaldt løbedegne, fordi der var et par mil til arbejdet. Under de timelange prædikener har de kedet sig bravt og skåret bogstaver og årstal. Alfred Kaae, Thorsted, har forsøgt at tyde dem. Resultatet af hans efterforskning kan læses i pjecen.

larsole.knippel@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.