Simonsens breve hovedattraktion på udstilling i Israel
Den israelske historiker Amnon Loya er i Danmark for at grave i den afdøde overrabbiner David Simonsens korrespondance med nobelprismodtager i litteratur Shmuel Yosef Agnon. Brevene skal være hovedattraktion på en omfattende udstilling på Agnon House i Israel.
Brevene i brevbjerget. I to uger i træk har den israelske historiker Amnon Loya gennemsøgt den betydningsfulde, afdøde overrabbiner David Simonsens kæmpe arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Målet var at finde korrespondancer mellem Simonsen og den afdøde israelske forfatter og nobelprismodtager i litteratur 1966, Shmuel Yosef Agnon.
Det er nu lykkedes, og brevene skal udstilles på Agnon House i Jerusalem, hvor det forventes, at prominente israelske repræsentanter som landets præsident og premierminister vil lægge vejen forbi.
Men hvad er det, der er så interessant ved netop denne brevudveksling?
»Agnon skriver til Simonsen om Palæstina under det britiske mandat i 1920'erne og 1930'erne. I 1929 var der arabisk oprør i hele Israel og mod det jødiske civilkvarter i Jerusalem, hvor Agnon House blev meget beskadiget. Her skriver Agnon, hvordan han har mistet en tredjedel af sine tekster og flere hundrede år gamle bøger, som han samlede på - meget vigtige jødisk-historiske artikler,« forklarer Loya, der har en mastergrad i Israelske Studier ved Haifa Universitet i Israel.
En tredjedel af de 3000 tekster, som Agnon havde samlet og kategoriseret, var skadet og ødelagt, men han reddede dog en mindre del den første dag under oprøret:
»Jeg risikerede mit liv for at redde dem. To betjente og en britisk general tog med mig til mit hus, og vi tog, hvad vi kunne få fat i,« skriver Agnon, der reddede sine håndskrevne bøger som det første. Med materialet forsvandt samtidig en stor del af Israels historie.
Derudover har Loya ved nærmere gennemlæsning fundet ud af, at Agnon var sekretær for den israelske afdeling af selskabet Mekizi Nirldamim, hvis formål er at indsamle og udgive videnskabelige udgaver af klassiske middelalderlige hebraiske tekster, og David Simonsen var formand. En kendsgerning, der hidtil har været ukendt for Agnon House og resten af verden. Simonsen var opmærksom på, at nogle af de vigtigste bøger i den jødiske verden måske ville forsvinde og forsøgte derfor at indsamle dem og lave kopier af dem vha. repræsentanter fra hele verden heriblandt Agnon.
»Bøgerne fra Mekizi Nirldamim er velkendte i hele den jødiske verden. Enhver rabbiner og vis person prøver at købe dem og samle dem selv. Her i byen Jerusalem i det hellige land er de højeste prioritet. Nogle betaler en formue for dem," skriver Agnon til Simonsen i august 1929 og beder om at få fem eksemplarer af hver bog samt prissætning og fortsætter:
»Jeg kan sælge dem og begynde at samle underskrifter". Systemet fungerede således, at når man købte en af bøgerne fra Mekizi Nirldamim, satte man sin underskrift i bogen og var dermed medlem af selskabet.
»Der er ikke noget sted i verden, hvor du ellers kan finde korrespondance mellem Agnon og andre. Derfor er det utroligt vigtigt for Israel. Simonsens arkiver indeholder desuden hundrede tusindvis af breve fra de gamle grundlæggere af de fire hellige byer, Tiberia, Hebron, Safed og Jerusalem, og om
Mekizi Nirldamim, som David Simonsen faktisk vækkede til live igen, og som vi stadig ikke ved så meget om. Simonsen brugte flere hundrede tusinde kroner på at få fat i bøgerne og udgive dem. Han er meget betydningsfuld for jødisk kultur og historie, og gjort et meget vigtigt stykke arbejde for fremtiden.«
