Harry Potter film er god underholdning

Vi hev otte børn med i biffen til et smugkig på den nye Harry Potterfilm, der har premiere i dag. Det blev en stor oplevelse, om end de mindste var mere begejstrede end de største.

Det er vel det, alle børn drømmer om.

At kunne trylle.

At kunne flyve på en kost.

At kunne blive usynlig, bare ved at tage en kappe på.

At bo på et kæmpestort forhekset slot, omgivet af en masse gode kammerater.

Tænk at være Harry Potter eller Hermione Granger, bare i en uges tid.

De legede med tanken, de fire 10-årige, det kunne man se på glimtet i øjet og smilet om munden, da lyset i biografen blev tændt. I to timer og fyrre minutter havde de grinet og gyst i selskab med Potter og hans venner i filmen "Harry Potter og De Vises Sten". Været så optaget, at de medbragte slikposer ikke engang var tomme.

De gode og de onde

For hele tiden skete der jo noget nyt. Så var der den rædselsfulde Dursley-familie, som Harry boede ved, indtil han blev kaldt hid til Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab. Så var der turen gennem muren ned til perron ni trekvart og Hogwarts Expressen. Alle troldmændene på skolen, de flinke, de uhyggelige og de uhyggeligt flinke. Og dem, der vil Harry Potter til livs.

De gode og de onde, med andre ord, og ligesom i et eventyr er man ikke altid helt sikker på, hvem der er hvem, før til allersidst.

»En rigtig, rigtig god film,« erklærede Peter og Emil, begge 10 år, og indtil den dag i biografen ikke helt fortrolige med Potter og hans magiske verden.

»Men hvis man skal forstå den klokkerent, så vil det nok være godt at have læst bogen,« mente Peter, der legede med tanken om at gå på sådan en kostskole, men som alligevel synes, at han ville komme til at mangle sine forældre, sin Playstation og sin computer lidt for meget.

Bifald fra de yngste

Det mente Ida og Stephanie nu nok, de kunne klare, ikke mindst hvis man fik sin egen ugle, ligesom Harry. Og hvis det ikke var for lang tid. Om end de var lidt betænkelige ved, om de kunne leve op til den tydeligt høje arbejdsmoral i skoletimerne på Hogwarts. Her er der ikke noget med "jamen", kun "javel." Og der er stille, helt stille i timerne, når læreren taler.

Ida er i gang med Potter-bog nummer fire, har slugt de tre andre med ildhu og har aldrig før været så optaget af noget på skrift.

Så hun var fuldstændigt inde i magien, forstod hele plottet, vidste hvad der ville ske, også til sidst, men var alligevel ved at dø af spænding.

»Den bedste film, jeg nogen sinde har set,« erklærede hun og delte uden tøven seks stjerner ud af seks mulige ud til den.

Bifaldet af sine jævnaldrende kammerater. Og de kunne også blive enige om, at de ville ind at se den igen. Snart.

»Vi kan god vente, til den kommer på video,« mente Lise og Anne, begge 13 år.

Men de syntes, den var god. Meget god. Til fire, nej nærmere fem stjerner.

»Selv om to timer og fyrre minutter er lang tid, så går tiden nu hurtigt, når man bliver så godt underholdt,« mente de to piger, som var meget imponerede over de mange effekter i filmen - spøgelser, forvandlinger, flyvning på koste og mange andre spændende ting, som ikke skal nævnes her, for filmen skal jo også være spændende at se for dem, der ikke ved, hvad den handler om.

Jo, måske lige måden at spille skak på i den magiske verden - det ellers meget tænksomme spil har fået en helt ny dimension på Hogwarts.

Ugler i høj kurs

Kæledyr får også en helt ny side, sagt til advarsel for de forældre, der hidtil har været plaget med ønsket om en kanin eller en hamster, men nu kan se frem til plagerier om rotter, trehovede hunde, ildspyende drager og - især - ugler. For mens den almindelige verden, Mugler-verdenen, som den hedder i troldmandssprog, benytter sig af brevduer, hvis der skal flyvende post af sted, så bruger man i magiens verden ugler. De er ualmindeligt leveringssikre, om så brevsprækken er sømmet til, så afleverer de alligevel brevene. Ligesom de kan bringe pakker og gaver til rette modtager med usvigelig sikkerhed og præcision.

Den tjekkede magiker har helt sine egen ugle, Harry Potter har eksempelvis snehvide Hedvig som sin gode ven og postmester. Andre med knap så mange penge må nøjes med at låne en, mens de så må kæle med en skabet rotte eller en klam tudse.

Anders, en garvet Potter-læser, som slugte bøgerne, næsten før tryksværten blev tør, er en smule skuffet over filmen. Han er med sine 15 år heller ikke den typiske målgruppe, om end han vil anbefale sine venner at gå ind at se den.

»Fire stjerner,« mener han og den jævnaldrende Andreas, at filmen skal have.

»Bøgerne er skrevet så godt, så jeg havde dannet mig mine helt egne billeder af, hvordan alt og alle så ud. Og det lever filmen ikke op til, bøgerne er meget bedre,« mener Anders.

Både han og Andreas har hæftet sig ved alle de begivenheder fra bogen, der ikke er med i filmen. For eksempel sammenstødene med Draco Malfoy, Harrys værste fjende blandt eleverne, og hans to kumpaner, Crabbe og Goyle, som er så godt som anonyme i filmen.

Eller de vanartede nisser i Gringottsbanken, som efter deres bedste mening ikke er nisser, men gobliner - og når de kan hedde sådan hos Tolkien og Ringenes Herre, hvorfor så ikke hos Rowling og Harry Potter.

»Nå og hvad så,« mener de yngre Potter-fans.

Jo mere de tænker over det, jo bedre bliver filmen.

Nu vil de bare gerne vide: hvornår kan de komme ind at se den igen?

tina.bryld@jp.dk

Læs også Per Calums "voksne" anmeldelse af filmen på side 3

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen