Nesbøs heroinmisbrugende Oslo-hævner

Anmeldelse: Den populære norske forfatter Jo Nesbø holder pause fra Harry Hole i en Kristus-inspireret historie om gamle regnskaber, tilgivelse og en korrupt overklasse.

Artiklens øverste billede
Efter 10 bøger om Harry Hole er Jo Nesbø nu fokuseret på Simon Kefas – viceinspektør og ”tørlagt” ludoman. Arkivfoto: Marcus Bjørn Trappaud

Krimi

Jo Nesbø

SØNNEN

(”Sønnen”, 2014)

Oversat af Allan Hilton Andersen

442 sider, 299 kr.

Modtryk

Udkommer i dag

Sjöwall og Wahlöö gjorde det: 10 bøger om Martin Beck, og så slut. Henning Mankell gjorde det – næsten: 11 bøger om Kurt Wallander, men en af dem, ”Pyramiden” fra 1999, er noveller om tidlige sager. Arne Dahl gjorde det eller forsøgte i hvert fald: 10 bøger om A-gruppen, der så efter en kort overledning genopstod delvist intakt i EU-regi.

Jo Nesbø har også gjort det: Skrevet 10 bøger om Harry Hole, afsluttet sidste år med ”Politi”. Om der kommer flere med den nu godt 40-årige, 193 cm høje alkoholiker og geniale enegænger-opdager, der altid færdes med den ulmende desperation som rejsefælle, er ikke godt at vide.

Men i Nesbøs nye bog er fokus flyttet fra Hole til viceinspektør Simon Kefas. Som nu ”tørlagt” ludoman kender Simon bedre end de fleste til skæbnesvangert misbrug, og hans forståelse herfor rækker noget længere end de fleste bedsteborgeres.

Han får så sandelig brug for sin empati i en sag, der truer med at ryste både politietat og samfund.

Tilgivelse og heroin

I det nye topsikrede Oslo-fængsel Staten afsoner Sonny Lofthus domme for drab. Han er heroinmisbruger og har ikke problemer med at få stoffer i fængslet. Sonny har ry for at kunne lytte og give tilgivelse, når medfanger kommer med deres problemer. Betalingen er det hvide pulver.

Men der er et aspekt af dette mentalhygiejniske, private iværksætteri inden for de høje mure, som ingen rigtigt har tænkt over. Når medfangerne kommer og læsser deres problemer af, afleverer de samtidig informationer til Sonny, der bliver en slags menneskelig databank over den kriminelle norske underverden.

Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.

Sonnys far var en politimand, hvis død er blevet afskrevet som selvmord. Men Sonny kan efterhånden stykke en anden forklaring sammen fra sine informationsbrudstykker. Faderens død var drab, maskeret som selvmord, og nu har Sonny besluttet sig: Der skal ryddes op blandt dem, der direkte eller indirekte har bidraget til faderens død, og dermed også til hans egen efterfølgende ulykkelige skæbne. Han gør klar til at forlade det ellers flugtsikre fængsel og tage fat på sit korstog.

Kristus som junkie

Simon beskæftiger sig også med fængslet, da han er optaget af de mystiske omstændigheder omkring fængselspræstens voldsomme død. Der er ting og sager i fortiden, der begynder at røre på sig. Meget tyder på, at Oslo-bagmændenes bagmand, Tvillingen, er ved at sætte sit aftryk i noget, der på overfladen ligner en narko-territorialkrig, men som har dybe ekkoer tilbage i tiden. Helt til dengang, da Simon, Sonnys politifar og den nuværende politidirektør var et ungdommeligt trekløver med mod på tilværelsen. Simon har også et meget påtrængende problem i form af en omkostningstung operation, der vil kunne helbrede hustruen Elses begyndende blindhed.

Mange paralleller

Man behøver ikke at være specielt bibelstærk for at kunne goutere de mange paralleller mellem sønnen/Sonny og Kristus. Der er lagt et tykt lag spor ud i så henseende, lige fra epigrafens citat – »Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde« – over Sonnys magt til at give tilgivelse, til en voldsscene hen imod slutningen, der skærer tingene ud i pap, idet Sonny bogstaveligt talt vender den anden kind til. En egentlig korsfæstelse bliver det ikke til, men et gabende sår i siden af en krop. På det tidspunkt har også læseren lært nok om den afsporede, men grundlæggende sympatiske Sonny til at forstå og tilgive.

”Sønnen” er en moderne Kristus-historie, hvor der ryddes op i Oslo-templets korruption, og hvor tilgivelsen for gamle synder er stærkt påkrævet. Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse – og man tilgiver gerne på den baggrund, at der snydes lidt i sorteringen af oplysninger til læseren.

Læs også interviewet med Jo Nesbøg i Premium. Det er nemt at melde sig til, første måned er gratis, og der er ingen binding:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.