- For abonnenter
Ung amerikansk forfatter skriver sig lige ind i woke- og racedebatten med skitseagtig, men stilsikker roman
”Memorial” er en bemærkelsesværdig roman om dagsaktuelle amerikanske samfundsproblemer og de mere grundlæggende, eksistentielle menneskelige vilkår.
SKØNLITTERATUR
MEMORIAL
BRYAN WASHINGTON
(2020)
På dansk ved Signe Lyng
347 sider, 299,95 kr.
Vinter
Det er sjældent, at USA’s storbyer uden for New York City, Los Angeles og San Francisco kommer på det aktuelle litterære landkort. Men det sker en gang imellem, som her i den 29-årige amerikanske romandebutant Bryan Washingtons historie fra Houston, Texas.
Her bor Benson, der arbejder som pædagog i en børnehave, og Mike, der indimellem har arbejde som kok. De er begge midt i 20’erne, homoseksuelle og har det vanskeligt med deres respektive forældre.
En fortælling om eksistens
Da vi møder parret, er Mike på vej hjem til sin far i Osaka i Japan, mens hans mor er på vej til Houston fra sit hjem i Japan for at besøge Mike. Mikes far har kræft i terminalstadiet, og Mike vil hjælpe med at passe faderens forretning, en lille bar, i den sidste tid.