• For abonnenter

Den kirkelige genforening i 1920 fulgte sine egne veje på tværs af nationalitetskampen

Sognebørnene forvaltede deres selvbestemmelsesret alternativt efter Genforeningen.

Artiklens øverste billede
Martin Schwarz i dansk præstekjole. Foto fra bogen ”Den kirkelige genforening i 1920”

GENFORENINGSHISTORIE

DEN KIRKELIGE GENFORENING I 1920 – OG GRÆNSELANDSPRÆSTEN MARTIN SCHWARZ

MARTIN SCHWARZ LAUSTSEN

426 sider, 299,95 kr.

Kristeligt Dagblads Forlag

Den kirkelige genforening i Sønderjylland efter 1920 er et interessant og i jubelåret nok overset tema. Interessant, fordi overgangen fra højtysk til dansk gejstlig betjening ikke løb parallelt med de nationale spor i Genforeningen stavet med stort ”G”. Som et udtryk for historiens stille ironi skete det, fordi sognebørnene i egen ret forvaltede den idealistiske ”folkenes selvbestemmelsesret”, som grænsedragningen var udtryk for.

Med Nordslesvigs transformation til Sønderjylland skulle 116 sogne overføres til den danske folkekirke. Begge gr

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen