Utroværdig ungdomsdramatik

Hvor er det ærgerligt, at Esben Tønnesens debutfilm er en så karikeret og dramatisk tonedøv affære.

Artiklens øverste billede
Gustav (Marcuz Jess Petersen), Matilde (Mathilde Wedell- Wedellsborg) og Tobias (Frederik Winther Rasmussen) er titlens detektiver i en film, der bakser med alvorlige svagheder. Foto fra filmen

Ungdomsfilm

Detektiverne

Danmark, 2014

Instruktør: Esben Tønnesen

1 time og 28 minutter

Premiere i biografer landet over

Matilde er en 13-årig hyperidealist. De store biler på den fornemme villavej får tagget ”miljøsvin” med miljøvenlig glasur, i klassen vil hun have emneuger om ligestilling og de svageste i samfundet, og hun har kun hån tilovers for dem, der ikke har fundet samme vej som hun.

Desillusioneret efter et foredrag med den lokale politipowerkvinde Tina (Beate Bille), der kun er drevet af personlig ambition og slet ikke social omtanke, beslutter Matilde at stifte sit eget detektivbureau. De skal hjælpe der, hvor politiet vender det blinde øje til.

Matilde står temmelig alene med sin sag, men heldigvis har to af skolens nørder et godt øje til hende. Så både tykkebassen Gustav (Marcuz Jess Petersen), der slet ikke er lige så god til taekwondo som sine filmhelte, og elektronikmesteren Tobias (Frederik Winther Rasmussen) melder sig under fanerne. Matilde er skeptisk, men da Gustav også kan præsentere deres første sag – hans tossegode onkel, der er raget uklar med de lokale gangstere – er Detektiverne etableret.

Artigheder – og lidt leg

Dette er udgangspunktet for debuterende Esben Tønnesens overordentligt hullede og meget lidt vellykkede ”Detektiverne”, der vil alt for meget, men ikke lykkes med noget af det.

Replikkerne de tre unge skuespillere imellem klinger falskt, til trods for at manuskriptet har været igennem indtil flere skoleklasser, der har skullet give deres besyv med. Det viser blot endnu en gang, at der er en enorm forskel på, hvad der lyder ægte i virkeligheden, og hvad der forekommer troværdigt på film.

Alexander Willaume gør, hvad han kan som superskurk, men kan ikke stille meget op, og det kan hans håndlangere (Jonas Schmidt og Jens Andersen) heller ikke.

Esben Tønnesen har åbenlyst en forkærlighed for genrefilm, og i en scene, hvor Gustav møder sin karatehelt, er der lidt tiltrængt leg med filmmediet. Ellers er det en morderligt artig affære.

Læs anmeldelse af ugens øvrige premierefilm:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen