• For abonnenter

Terrorangrebet på Utøya den 22. juli i 2011 er blevet til en voldsom film, men hvad skal vi med den?

I Erik Poppes film om den forfærdelige sommerdag, der ændrede Norges nationale selvforståelse, sættes publikum i ofrenes sted. Men den tilbyder ikke andet end den rene følelse af terror.

Artiklens øverste billede
Andrea Berntzen spiller hovedpersonen Kaja i ”Utøya 22. juli”. Filmen er udelukkende set fra ofrenes perspektiv. Spørgsmålet er, om filmen alene svælger i katastrofen. Foto: Nordisk Film

Drama

Utøya 22. juli

Norge, 2018

Instruktion: Erik Poppe

1 timer og 33

Premiere den 3. maj

Vi ser ham aldrig i filmen. Han er knap en skygge bag et træ. Hans navn nævnes ikke. Manden, der koldblodigt myrdede 69 børn og unge på den norske ø Utøya den 22. juli 2011, er ikke hovedpersonen. Det er ofrene. Det er en strategi, der ligger i tråd med en udbredt holdning i Norge om, at gerningsmanden har fået alt for meget taletid siden udåden. Ved ikke at give manden en genkendelig identitet, bliver han i stedet repræsentant for en symbolsk ondskab.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen