- For abonnenter
Mette Frederiksen bliver codriver i egen podcast
"Statsministeren spørger" kommer ikke lovende fra start. Der er alt for mange spørgsmål, som ikke stilles, og Mette Frederiksen styrer ikke debatten.
PODCAST
STATSMINISTEREN SPØRGER
Vært: Mette Frederiksen
Gæst: Rune Lykkeberg
Varighed: 49 minutter
Udgivet af Socialdemokratiet
Rollen som vært og den, som styrer debatten, er ikke let. Heller ikke for en statsminister og da slet ikke for en statsminister, som foregiver, at hun gerne vil indvie lyttere i de mange svære overvejelser, som hun har, inden hun går ind i Spejlsalen med et klart budskab. Tanken er sympatisk nok, og Mette Frederiksen er ikke den eneste politiker, som kan se en værdi i at dele sin tvivl og reklamere med, at det er gennem samtaler med andre, at man når frem til de store erkendelser og vigtige beslutninger.
Men noget går helt skævt i Mette Frederiksens første forsøg på at løfte samtalen ud af det lukkede rum.