Han sagde tak, men lod ellers musikken tale

Nick Cave huserede som en vampyragtig skikkelse. Den blege australske rockstjerne havde i den udsolgte Royal Arena hele tiden brug for en ordentlig bid af tilhørernes indlevelse, begejstring, sangstemmer og kropssprog.

»Kan du mærke, at mit hjerte slår? Boom, boom, boom!« sang og råbte den 60-årige sanger, og publikum svarede tilbage:

»Boom, boom, boom!«

Den jakkesætklædte rockstjerne lod en tilhører, der stod tæt på scenen, mærke efter, hvordan hjertet under den svedige skjorte bankede, mens australieren utallige gange rakte ud efter de mange fremstrakte hænder hos de forreste og meget begejstrede tilhørere.

Langt inde i koncerten søgte Nick Cave, der havde en sort manke som en ung mand, ud blandt publikum for at synge og trykke hænder, og til sidst inviterede han en masse tilhørere op på scenen.

Han gjorde akkurat det samme, da han for et par år siden optrådte i DR Koncerthuset. Men rammerne denne fredag aften var langt større, og et par af de største mandfolk på scenen kunne så let som ingenting have presset al saft og kraft ud af den splejsede sanger.

Gjorde som befalet

Mange andre stjerner havde aldrig turdet gøre som Nick Cave. Men der skete ham intet.

Hele flokken gjorde præcis, hvad hovedpersonen befalede: Rejs jer op! Og sæt jer ned! Hvorefter Nick Cave præsenterede sit band, The Bad Seeds, der hele aftenen arbejdede forbilledligt sammen som et velfungerende og indforstået kollektiv.

Men samtidig fik de undervejs hver især plads til at gøre et særligt indtryk: Der var hæsblæsende violinsoloer, der var også soloer på elektriske og akustiske guitarer, og der var tung, dominerende basgang samt såvel et slagkraftigt som afdæmpet trommespil.

Selv om Nick Cave spillede for mange numre fra sit seneste album, det sorgramte ”Skeleton Tree” fra 2016, der blev indspillet, efter han på tragisk vis mistede sin ene søn, var der ikke desto mindre noget meget dybfølt over to af den nye plades sange, ”Girl in Amber” og ”I Need You”.

Lod musikken tale

Publikumsfavoritten ”Red Right Hand” blev eksekveret med et voldsomt temperament. Ligeledes var der en masse pondus over gamle klassikere som ”From Her to Eternity” og ”The Mercy Seat”, mens den nærmest poppede ballade ”Into My Arms” endte i flot fællessang.

Utallige gange takkede Nick Cave for publikums opbakning. Men ellers lod han musikken tale.