Politi har afspærret dele af Vordingborg: To anholdt efter indbrud på museum
Der er stjålet en kopi af en guldkæde og seks støbeforme.
Politiet har afspærret et større område i Vordingborg, efter der mandag er sket et tyveri fra museet Danmarks Borgcenter ved Gåsetårnet i Vordingborg.
Det skriver TV Øst.
To personer er blevet anholdt og skal fremstilles i grundlovsforhør mandag, oplyser Michael Vilster, kommunikationsmedarbejder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til mediet.
Politiet undersøger i øjeblikket, hvad der er blevet stjålet.
Ifølge TV Øst udstiller Danmarks Borgcenter i øjeblikket omkring 2.000 genstande, som er udlånt af Vikingemuseum Hedeby i Slesvig.