Kultur

»Vi er ét land og ét folk, og det er kulturen, der binder os sammen. Men fine rammer gør det ikke alene«

Kultur- og kirkeminister Mette Bock kan lide alle former for folkemøder. At Kulturmødet Mors foregår på en ø - ligesom Folkemødet på Bornholm - sikrer blot, at koncentrationen højnes, mener hun. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Har du besøgt Kulturmødet før – hvis ja, hvad var dit indtryk?

»Ja, jeg har besøgt kulturmødet flere gange. Jeg elsker folkemøder. Det er mit klare indtryk, at mødet bliver bedre og bedre fra år til år. Man lærer ved at gøre.«

Hvad kan du som minister bruge Kulturmødet til?

»Jeg tror, at den væsentligste gevinst er, at kulturlivets mange aktører og folket får en enestående chance for at tale sammen ansigt til ansigt. Det er dét, folkemøder kan. Når meget er samlet på ét sted, og det bliver ”opdaget”, tiltrækker man flere og flere.«

Hvad er fordelen ved at have Kulturmødet på Mors?

»Det samme som folkemødet på Bornholm. Er man der, så er man der. Rammen er god. Øer højner koncentrationen. Der er højere til loftet, og himlen er mere blå.«

Hvad er udfordringen ved at have mødet på Mors?

»Det er naturligvis, at det ikke ligger lige midt i landet. Det er fint, at vi bruger alle egne i vores smukke land. Og Mors er en rejse værd, kulturmøde eller ej.«

Oplever du, at kulturinstitutioner og -interessenter giver den fornødne opbakning til Kulturmødet?

»Det er mit indtryk, at det faktisk prioriteres. Man skal også huske på, at der mellem alle møderne og aktiviteterne kan holdes mange små, uformelle møder. Så det er en god måde at bruge tiden på.«

Hvad ser du selv frem til at skulle opleve i løbet af de tre dage?

»Alt det, der opstår spontant, og som kan opleves, mens man er på vej fra det ene arrangement til det andet. Og så selvfølgelig de mediedebatter og museumsdebatter, jeg selv skal deltage i. Jeg får altid noget med hjem, når jeg er uden for Christiansborgs mure.«

Hvilke spørgsmål om kulturen vil du gerne stille på Kulturmødet?

»Hvordan vi sikrer, at alle danskere har adgang til kultur. Og rent faktisk bruger kulturudbuddet. Det kræver langt mere end økonomisk kulturstøtte. Lokalt engagement, borgernes interesse, nye måder at formidle på og meget mere. Vi er ét land og ét folk, og det er kulturen, der binder os sammen. Men fine rammer gør det ikke alene.«

Er der spørgsmål, du håber at få svar på – eller en oplevelse, du glæder dig til at lære af?

»Hvis nogen kan fortælle mig, hvordan vi i en medieverden, som er i et revolutionært opbrud, kan sikre, at også børn og unge fremover vil bruge dansk kvalitetsindhold, så er jeg lutter øren. Det tror jeg i øvrigt også, at alle andre politikere og medieudbydere er.«

Følg
Jyllands-Posten
Kommentar: Ord kan meget mere, end bøllebank kan
Peter Rosendal
Kommentar: Et intermezzo på havnen fik mig til at sætte ekstra pris på det, som Kulturmødet Mors hylder: den gode samtale mellem mennesker.
Kulturmødet på Mors
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Om temaet

Følg Jyllands-Postens dækning af Kulturmødet på Mors, der finder sted i Nykøbing Mors den 24.-26. aug. 2017.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her