• For abonnenter

Gastronomisk lynkursus tiltrækker unge på Roskilde Festival

Tusindvis af unge sætter festen på pause for at eksperimentere med opbagt sovs og portobellosvampe.

Artiklens øverste billede
Den 21-årige Andrea Maagaard (th.) er sammen med veninderne blandt de 4.000 deltagere, som forventes at deltage på årets FoodJam. Foto: Tobias Nicolai

Mange unge på Roskilde Festival vælger at stemple ud af festen i et par timer for i stedet at finpudse deres evner i køkkenet. En af dem er den 21-årige Andrea Maagaard fra Aarhus. Sammen med fire højskoleveninder er hun taget til FoodJam på campingpladsens østside for at forberede og fortære et solidt måltid mad.

»Efter et par dage med tun og makrel på dåse er det dejligt at se en rigtig fisk,« siger hun.

Udenfor skinner middagssolen. Bassen pumper. Og dagens fest(er) er for længst i gang. Men for Andrea Maagaard og veninderne skal de næste par timer bruges på at filetere rødspætter og stege portobellosvampe. I det store, hvide telt står grupper af mere eller mindre friske unge ved de afmærkede køkkenstationer – hver med egen køkkenassistent, som guider dem gennem tilberedningen.

Det er faktisk livsfarligt at spise. Hver bid er potentielt dødbringende. Derfor er det vigtigt at tage stilling til, hvad vi putter i munden.

Susanne Højlund Pedersen, forsker i fødevarer og forbrug ved Aarhus Universitet

Mad med en mission

FoodJam er initieret af Madkulturen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Konceptet på festivalen løber frem til lørdag, og deltagere som Andrea Maagaard betaler 65 kr. ved indgangen for at komme i kontakt med friske råvarer og forvandle dem til et måltid.

Missionen, lyder det, er at øge de unges kendskab til danske råvarer og forbedre deres evner i køkkenet. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at landets unge er den befolkningsgruppe med mindst kendskab til kulinarisk sundhed og sikkerhed. En undersøgelse foretaget af Madkulturen viser desuden, at 31 pct. af de

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen