Annonce
Kultur

Forstå Eurovisions pointsystem

Eurovision lavede sidste år nye regler for at skabe mere spænding i konkurrencen.

Når Eurovision Song Contest lørdag aften løber af stablen i Kiev i Ukraine, bliver pointene uddelt på samme måde som sidste år, da der blev ændret i den måde, som stemmerne afsløres.

Siden 1975 har fagjuryens og seernes stemmer sammenlagt dannet baggrund for pointgivningen. Hvert land har givet point til ti lande. Favoritten har fået 12 point, den næstbedste 10, mens de øvrige lande har fået point fra 8 og ned til 1.

I år deles juryens og seernes point op, så der er flere point at spille om, og pointgivningen deles også op i to afdelinger.

Sådan kommer det til at foregå:

* Først fordeles juryens point.

* Når der i år ringes rundt til deltagerlandene, og en repræsentant for landet for åben skærm afgiver pointene fra 1 til 8 samt 10 og 12, så er det udelukkende fagjuryens point, der afgives. Det er Ulla Essendrop, der afgiver danskernes point.

* Når juryens point er fordelt, kommer turen til de europæiske seeres point.

* Seernes stemmer omregnes også til point fra 1 til 8 samt 10 og 12, og pointene fra alle landene lægges sammen.

* Hvis Sverige for eksempel har fået maksimum seerpoint fra alle 41 stemmeberettigede lande (Der er 42 deltagende lande, men de må ikke stemme på sig selv), vil de således få lagt 492 (41x12) til de point, de har fået af fagjuryerne.

* Når alle seernes point er lagt sammen, bliver de samlet annonceret, og den sang, der har modtaget flest, bliver annonceret til sidst.

Grunden til det nye pointsystem er, at man ønsker at beholde spændingen til det sidste, og man ikke kommer i en situation, hvor det er afgjort, hvem der vinder, længe inden showet er forbi.

Kilder: Eurovision

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Kommentar: Undskyld, vi er Tyskland
Med nød og næppe undgik Tyskland at blive nr. sjok ved tredje melodigrandprix i træk. Hvad er der dog galt?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her