Fortsæt til indhold
Kultur

»Jeg var sindssygt bange for at knække nakken«

Skuespilleren Esben Smed, kendt fra ”Bedrag”, er snart aktuel i ”Aminas breve”, hvor han er med i samtlige scener. Rollen fik han på utraditionel vis.

BERLIN — Pr-damen fra Team Organic har ikke givet lyd fra sig i fem dage, men pludselig ringer hun og udbryder eksalteret:

»Du kan interviewe Esben Smed om 20 minutter!«

»Det havde været rart at vide i bedre tid … Jeg sidder på mit hotel i joggingbukser.«

Jeg var da sindssygt bange for at knække nakken, men der er også en energi i at påtage sig en opgave, der er så stor, at man ikke ved, om man kan løse den.
Esben Smed, om rollen i "Aminas breve"

»Du kan interviewe Esben Smed om 20 minutter,« gentager hun uanfægtet. Lidt som om det er et dobbeltinterview…