Kunstnere er jaget vildt verden over

Ytringsfriheden blandt kunstnere er under stigende pres, viser ny rapport.

Artiklens øverste billede
I 2015 skød og dræbte bevæbnede gerningsmænd 13 ansatte på det franske satiremagasin Charlie Hebdo. Foto: Christophe Ena

Et stigende antal malere, musikere, forfattere og satirikere arbejder dagligt under trusler om vold, tortur, fængsling og drab. I mange tilfælde bliver det ikke kun ved truslerne. Sidste år var der mere end dobbelt så mange angreb på kunstnere end året før.

Det viser en ny rapport fra interesseorganisationen Freemuse, som registrerede 1.028 angreb i 78 lande i løbet af 2016. Det er en stigning på 119 pct. sammenlignet med 2015.

»Det strider mod alle principper for kunst. Det er jo et frirum, hvor man både skal kunne lege, men også afsøge nogle grænser og diskutere nogle ting, man ikke har mulighed for i resten af samfundet,« siger Lise Pennington, overinspektør på Aros.

Hun påpeger samtidig, at hvis kunst afskæres fra det politiske liv og ikke får lov til at udøve indflydelse på samfundet, kan det være en direkte trussel mod demokratiet.

»Kunst skal også være et sted, hvor man kan have holdninger, som ikke er politisk korrekte. Hvis ikke den kan det, kan det næsten være ligegyldigt,« siger hun.

Freemuse skelner mellem censur og mere seriøse overtrædelser - som inkluderer mord, kidnapning, fængsling mv. I 2016 registrerede organisationen 188 seriøse hændelser.

Værst stod det til i Iran, som tegnede sig for 30 grove indgreb, efterfulgt af lande som Tyrkiet, Egypten, Nigeria, Kina og Rusland. Og det er kun de registrerede angreb. På grund af det store mørketal forventes det reelle antal angreb at være langt højere.

Rapporten viser desuden, at det er ikke kun kunstnerne selv, der er forfulgt. Tallene dækker bl.a. over mordet på en 15-årig irakisk dreng, som blev henrettet af terrorgruppen IS for at have lyttet til vestlig musik.

Gennem de seneste år har også Europa været ramt af en række angreb, heriblandt angrebet på Charlie Hebdo i 2015. Som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, modtager det franske satiremagasin stadig trusler.

Danmark er også repræsenteret på listen med et enkelt tilfælde af censur. Fotografen Mathilde Grafstrøm måtte sidste sommer afblæse en planlagt, offentlig udstilling med billeder af nøgne kvinder, fordi Københavns politi krævede selvcensur.

Foto: Privatfoto tilsendt af Mathilde Grafström

Efter længere tids tovtrækkeri med myndighederne og kommunen blev fotografierne dog hængt op på Kongens Nytorv, om end i et nedskaleret format.

»Jeg føler, at mit projekt er blevet skamferet,« sagde hun dengang til Jyllands-Posten.

Yderligere skamferet blev fotografierne på udstillingens sidste dag, da de blev udsat for hærværk i et omfang, så hun måtte aflyse en ventet danmarksturné.

Alligevel mener Lise Pennington, at armslængdeprincippet mellem magthavere og kulturinstitutionerne overordnet set er med til at opretholde kunstnernes ytringsfrihed herhjemme. Derimod udfordres (og udforskes) den ofte kunstnerne imellem.

»Hvornår er noget grænseoverskridende, fordi det overskrider nogle politiske, race- eller kønsmæssige barrierer? Hvornår er man for snerpet, og hvornår er man bare direkte ubehøvlet? Det er en balance, rigtig mange kunstnere herhjemme arbejder med,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.