Caspar Erics digtsamling ”Avatar” afdækker selvmordets smerte
Selvmordsraterne er eksploderet i Vesten, og det samme er forbruget af antidepressiv medicin, fortæller digteren Caspar Eric, der sætter selvmord på dagsordenen i sin seneste digtsamling, ”Avatar”, som udkommer i dag. Han mener, at vi som samfund bliver nødt til at se indad, før vi afskriver selvmordet som værende udtryk for »sindssyge«.
»Hvordan går det?«
»Det går okay… sådan lidt op og ned,« svarer 29-årige Caspar Eric med et skævt, indforstået smil, mens han i taktvist slæbende bevægelser går journalisten i møde på en trafikforladt, søndags-søvnig Vester Voldgade i indre København. Vejret er gråt ligesom huen og dynejakken på digteren, der for en uges tid siden var forfatter til en…