Berømt reality-stjerne var alt for sexet for bror, der brutalt myrdede hende og er stolt af det

I Vesten er det så langtfra et ukendt fænomen, at en person i kortere eller længere tid opnår heftig berømmelse på de sociale medier.

Dette ofte uden at have ret meget andet på hjerte andet end en iboende trang til simpel selvpromovering.

Et godt eksempel på dette er det amerikanske fænomen Kim Kardashian, der via sin berømmelse på de sociale medier har formået at opbygge en særdeles lukrativ forretning.

Netop Kim Kardashians navn har i de seneste måneder utallige gange været nævnt i forbindelse den selvbestaltede pakistanske model og realitystjerne Qandeel Baloch – den første af sin art i Pakistan – hvis liv på tragisk vis brat endte i sommer.

Et brutalt drab, der stadig optager sindene i det meget konservative, mandsdominerede og overvejende muslimske Pakistan, hvor det brutale drab på realitystjernen stadig både fordømmes og lovprises.

Fortællingen om mediefænomenet Qandeel Baloch og hendes tragiske skæbne begynder faktisk med en bragende og direkte pinlig fiasko.

Drevet af drømmen om hurtig berømmelse og rigdom – men blottet for enhver form for selverkendelse – meldte hun sig i 2013 til det meget populære talent- og realityshow Pakistan Idol.

Hun blev den 1. marts 1990 som Fouzia Azeem født ind i en meget fattig familie i Dera Ghazi Khan i Punjab-provinsen og voksede op i den nærliggende landsby Shah Sadar Dinsom. Dette som en del af en søskendeflok på i alt 13.

Hun blev opdraget i et meget mandsdomineret samfund, hvor kvinden stort set ingen rettigheder har. Hun blev tvunget til at følge de moralske og politiske normer, men allerede fra barnsben gik hun ofte sine egne veje og var tit i opposition til normerne.

Da hun meldte sig til Pakistan Idol i håbet om at realisere sine drømme og bryde sin sociale arv, arbejdede hun blandt andet som buskontrollør, men også lejlighedsvist som model i mindre målestok.

Hendes pinlige audition var blandt de auditions, der blev sendt ud til programmets mange seere, og den gav hende i første omgang en kort berømmelse på de sociale medier, hvor hendes talentløse forsøg på at synge hurtigt spredtes.

Selvom hun ikke kom videre end til audition i Pakistan Idol, var hun ikke sen til at udnytte sin nyvundne status som netcelebrity.

På både Facebook, Twitter, Instagram og andre steder lagde hun både videoer og billeder op i stort tal – dette ofte med klare seksuelle over- og undertoner.

Samtidig udnyttede hun sin popularitet til at tale kvinders sag og var ikke bleg for også i andre sammenhænge at blande sig i den offentlige debat. Dette blandt andet på Twitter, hvor hun så sent som dagen før sin voldsomme død i juli tweetede dette:

Sit helt store gennembrud som stjerne på de sociale medier fik hun så sent som i marts 2016, da hun lovede, at hun ville strippe, hvis Pakistan vandt over Indien i cricket. Noget lignende tilbød den indiske fotomodel Poonan Pandey i 2011, og det var formentlig det, der inspirerede Qandeel Baloch til at fremsætte striptilbuddet, og næppe Sophia Lorens 2008-tilbud om at smide tøjet offentligt, hvis Napolis fodboldhold rykkede op i Serie A.

Uanset hvor Baloch havde fået ideen fra, skete det ikke. Indien vandt nemlig kampen, men tilbuddet vakte enorm opsigt på Facebook, hvor hun ved adskillige andre lejligheder allerede havde smidt stort set alt sit tøj.

I juni 2016 mødtes den 26-årige realitystjerne med muftien Abdul Quawi. Hvordan mødet kom i stand, er der flere udlægninger af, men selv meddelte Baloch, at hun havde ønsket at møde muftien, fordi hun angiveligt »ville vide noget mere om religion«.

En temmelig løssluppen og rodet amatørvideo, i hvilken hun blandt andet på et tidspunkt snupper hans hat, gik i den grad viralt og vakte stor opstandelse i Pakistan. Bedre blev det ikke af, at Qandeel Baloch efterfølgende meddelte, at hun var forelsket i muftien og håbede, at han ville gifte sig med hende, idet han også havde et svagt punkt for realitystjernen.

Dette var efter alt at dømme en joke for blandt andet at latterligegøre muftien, men den mindskede ikke ligefrem interessen for den kontroversielle video og Balochs kommentarer i den anledning. Klip og selfies af Baloch og muftien findes blandt andet på Youtube i flere versioner, og det samlede antal visninger har oversteget fem millioner.

Hvad der i virkeligheden foregik på mødet mellem de to, havde de hver sin udlægning af.

Klip fra den kontroversielle video af mødet mellem realitystjernen og muftien:

Skønt hendes udtalelser efter offentliggørelsen af den famøse video af de fleste anses for værende en joke, kostede den Abdul Quawi en række tillidsposter, og Baloch modtog adskillige seriøse dødstrusler. I flere indiske medier blev realitystjernen citeret for, at hun også havde modtaget dødstrusler fra muftien selv.

I kølvandet på den opstandelse, som mødet med muftien, billederne og videoen skabte, stod hendes tidligere mand – Ashiq Hussain – pludselig frem og afslørede adskillige intime detaljer fra deres korte ægteskab. Blandt andet også, at hun faktisk fødte et barn, som hun siden forlod.

Baloch gik til heftigt modangreb og fortalte til medierne, at hun i 2008 som 17-årig stærkt imod sin vilje var blevet tvunget ind i ægteskabet og siden tvunget til at føde et barn. Hun beskrev sin eksmand som ekstremt voldelig, og at hun derfor flygtede fra ham. I den forbindelse droppede hun af sikkerhedsgrunde sit døbenavn Fouzia Azeem og erstattede det med Qandeel Baloch.

Til The Express Tribune sagde hun blandt andet:

»Han torturerede mig dag og nat igennem det år, jeg var gift med ham. Efter et år stak jeg af sammen med min søn og søgte at skjule mig i Darul Aman.«

Men sønnen blev syg, og da hun ingen penge havde, følte hun sig tvunget til at overgive sønnen til faderen, men – understregede hun – så agtede hun nu at kæmpe for at få sin søn tilbage.

Den 14. juli 2016 meddelte hun, at hun havde søgt politibeskyttelse og at hun agtede at forlade Pakistan. Siden har politiet dog bestridt, at de modtog en sådan anmodning fra hende.

Men så langt kom hun aldrig.

Den 15. juli blev hun brutalt kvalt af sin bror Muhammad Wasim i det hus hun havde købt i byen Multan og hvor hun havde det meste af sin familie boende.

Om aftenen den 14. juli bedøvede Muhammad Wasim dem alle tre med sovemiddel, og midt om natten myrdede han sin søster.

Moren – Anwar Azeem – udtalte nogle dage senere til blandt andre BBC, at hun vågnede om morgenen, lavede morgenmad og kaldte på sin datter. Men denne reagerede ikke, og senere fandt moren hende liggende død i sengen med »hele hovedet dækket af sår og med sort tunge og sorte læber«.

Umiddelbart efter sin ugerning flygtede broren, men han blev i løbet af få dage pågrebet af politiet og tilstod alt – og dette uden på nogen måde at fortryde sin bestialske gerning. Han gav faktisk udtryk for stolthed over, at han havde dræbt søsteren, som han adskillige gange havde opfordret til at indstille sin udfordrende og amoralske adfærd på de sociale medier.

Han forklarede, at han i dagene op til drabet var blevet heftigt hånet af sine venner, fordi han uden at gøre noget var vidne til, hvordan hans søster ødelagde familiens omdømme.

Både Qandeel Balochs mor og far tog kraftigt afstand fra drabet og lovpriste i høje vendinger datteren, der i stor udstrækning forsørgede den ludfattige familie. Faren gik så langt som til at udtale, at det ikke ville røre ham det fjerneste, hvis hans søn blev henrettet for drabet.

En efterfølgende obduktion af realitystjernen viste, at hun var død ved kvælning, men retsmedicinerne fandt også mærker efter slag i hendes ansigt og på halsen.

Drabet på Qandeel Baloch vakte vrede i Pakistan, hvor det udløste flere demonstrationer. Også internationalt var reaktionen voldsom, og mange fordømte endnu engang æresdrab.

En af dem var Madonna, der umiddelbart efter drabet speakede en ultrakort videohyldest af realitystjernen lavet af den prisbelønnede, indiske instruktør Sharbeen Obaid Chinoy.

I forbindelse med frigivelse af videoen og at den pakistanske regering for få dage siden vedtog, at personer, der begår æresdrab, fremover uden undtagelse skal straffes på lige fod med andre drabsmænd, skrev Madonna forleden på sin officielle Facebook-profil blandt andet:

»Den pakistanske regering har omsider netop vedtaget en antiæresdrabslov, der lukker det smuthul, der gav mordere chancen for at gå fri. Godt, at der sker positive ting i verden. Trist at Quandeel og så mange andre måtte dø først.«

Se Sharbeen Obaid Chinoys korte videohyldest af Qandeel Baloch:

Indtil vedtagelsen af loven den 5. oktober slap gerningsmanden eller -mændene meget ofte for straf, hvis familien tilgav.

Der begås dagligt æresdrab over hele kloden, og også i Pakistan har æresdrab været udbredt i århundreder og er taget i anvendelse, når en person angiveligt har foretaget sig noget umoralsk.

Definitionen af, hvad der opfattes umoralsk, er meget omfattende. Det kan handle om utroskab, nægtelse af indgåelse af et arrangeret ægteskab eller for eksempel et ønske om skilsmisse.

Alene det, at der er mistanke om, at der er foregået – eller er planer om – noget umoralsk, er tilstrækkelig motivation til at begå æresdrab, idet alene rygtet kan være en stor belastning for en families ære. Æresdrab foregår oftest inden for familiens rammer.

Eftersom mange æresdrab i Pakistan aldrig bliver registreret som sådan, er det vanskeligt nøjagtigt at sige, hvor mange æresdrab der begås i landet.

Men seneste årsopgørelse foretaget i 2016 af Pakistan’s Human Rights Commission viser, at der i 2015 var tale omkring 1.100 æresdrab – og dette er en stigning i forhold til tidligere år.

En anden opgørelse foretaget af samme kommission viser, at der i årene 1998 til 2004 blev begået omkring 4.000 æresdrab i Pakistan. 2.700 af disse ofre var kvinder. Omkring 3.451 sager endte i retten, men kun i relativt få tilfælde endte det med tiltale og efterfølgende dom.

En af de sager, der i nyere tid fik massiv mediedækning, var æresdrabet på Samia Sarwar, der blev skudt og dræbt i 1999 på menneskerettighedsforkæmperne Asma Jahangirs og Hina Jihanis kontor i Lahore. Hendes brøde bestod i, at hun ønskede skilsmisse, og drabet var arrangeret og betalt af hendes egne forældre. Forældrene blev ikke siden retsforfulgt takket være deres høje sociale status.

Utilfredshed med sangeren Ayman Udas skilsmisse, nye ægtesskab og ageren på scenen førte til, at hun i 2010 blev koldblodigt skudt og dræbt af sine to brødre. Retten gav brødrene medhold i, at hun havde ødelagt familiens omdømme og ære, og de slap begge for straf.

En tredje og sidste sag, der også siger meget om det indviklede juridiske system i Pakistan, fandt sted den 27. maj 2014 foran en retsbygning i Lahore.

Her blev Farzana Parveen slået og stenet til døde af omkring 20 mænd – og blandt disse var hendes far, to brødre og hendes tidligere forlovede.

Farzana Parveens foreteelse bestod i, at hun ønskede at gifte sig med Mohammad Iqbal, med hvem hun ventede barn. Det havde længe været arrangeret, at de to skulle giftes, men Mohammad Iqbal valgte i første omgang at gifte sig med en anden. Han kunne dog ikke glemme Farzana Parveen, hvorfor han i 2008 kvalte sin kone.

Men efter at have indgået en aftale med konens familie, slap han for retsforfølgelse og kunne gifte sig med Farzana Parveen. Men da hun var blevet gravid, forlangte hendes far en større sum penge end oprindeligt aftalt. Dette nægtede Mohammad Iqbal, hvorefter hendes far trak sin tilladelse til ægteskabet tilbage.

Men parret giftede sig alligevel – også selvom familien havde lovet Farzana Parveen bort til en fætter.

Som modtræk beskyldte Farzana Parveens far Mohammad Iqbal for at have bortført hans datter. Dette nægtede hun, og det var den sag, retten i Lahore den 27. maj skulle tage stilling til.

Efter drabet, der fandt sted i fuldt dagslys foran masser af vidner, blev i alt 12 fængslet. Senere blev hendes far, en bror, en fætter og hendes tidligere forlovede fundet skyldige i drab og dømt til døden. En anden bror blev idømt en straf på 10 års fængsel for æresdrabet.

Alle fire ankede dommen, der stadig afventer behandling og afgørelse i en appeldomstol.

Qandeel Baloch var en glødende fortaler for ligeberettigelse mellem kønnene.

Hun talte kvinders sag og vendte sig kraftigt mod enhver form for æresdrab.

Men hun skulle selv miste sit unge liv i et æresdrab, før de afgørende skridt til at sidestille æresdrab i Pakistan med alle andre drab blev taget.