Nu må kroerne igen skilte med kongekronen

Kongekronen er tilbage på skiltene hos fem af landets ældste kroer takket været lovændring før sommer.

Mens en fynsk handelsmand tirsdag blev idømt en bøde for misbrug af den lukkede kongekrone, er det igen blevet muligt for nogle af landets ældste kroer at skilte med det royale symbol.

Før sommerferien besluttede et politisk flertal på Christiansborg at ændre loven. Det betyder, at visse kroer, foreninger og virksomheder har kunne søge om lov til at skilte med kronen, der ellers er forbeholdt staten og kongehuset.

Ifølge Rigsarkivet, der er myndighed på området, er der indtil videre fem kroer, der har søgt og fået lov til at anvende kongekronen.

Lovændringen skete, efter at to midtjyske kroer - Grønhøj Kro og Mønsted Kro - modtog bøder på hver 3000 kroner for at have skiltet med den lukkede kongekrone.

Ejeren af Grønhøj Kro, Gregers Laigaard, fortæller, at han efter lovændringen søgte Rigsarkivet om lov til igen at skilte med kongekronen.

Han fik grønt lys, og nu er stenen med det kongelige symbol igen kommet frem i lyset.

- Det betyder meget for mig, at jeg kan fortælle historien om de kongeligt privilegerede kroer til mine gæster.

- Det ville føles halvhjertet, hvis jeg ikke kunne vise dem symbolet for disse kroer, siger Gregers Laigaard.

Han nåede at betale bøden på 3000 kroner, inden politikerne i Folketinget lavede loven om.

Men han har tænkt sig at bede justitsminister Søren Pind (V) om at refundere pengene.

- Jeg havde egentlig bare tænkt mig at lade det ligge. Men så var der en dommer, der sagde til mig, at jeg burde sende et brev til ministeren.

- Så det har jeg tænkt mig at gøre, siger Gregers Laigaard.

Han mener, at staten har været for nidkær i håndhævelsen af reglerne.

- Havde vi bare fra starten af kunnet snakke fornuftigt med hinanden, så havde vi ikke behøvet at skulle igennem alt det her.

- Vi er omkring 80 kongeligt privilegerede kroer tilbage. Der lukker vel tre eller fire om året. Jeg tror, vi kunnet have fundet en løsning uden at skulle have involveret hele retssystemet, siger Gregers Laigaard.

Det er Rigsarkivet, der er myndighed på området.

Kroer, foreninger og virksomheder kan søge arkivet om lov til at benytte den lukkede kongekrone i skiltningen.

Det skal dog kunne begrundes historisk.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.