Kan kunst bruges som værn mod polarisering og terror?
I Danmarkskanonen lægger Bertel Haarder op til, at kunst og kultur skal bruges som våben i kampen mod parallelsamfund, polarisering og i sidste ende terror. Men kan kunst egentlig bruges i kampen mod terror? Det spørgsmål blev vendt og drejet på Kulturmødets anden dag.
Optrinnet ligner ikke resten af det, som man ser på Kulturmødet på Mors. Adskillige bevæbnede betjente med skudsikre veste står skulder mod skulder foran den brogede menneskeskare og skærmer vejen ind til bygningen, hvor debattør og forfatter Flemming Rose om få minutter skal fortælle om sit syn på kunstens rolle i kampen mod terror.
»Kultur handler jo om det fælles, og jo mere man får indvandrermiljøer med i fællesskabet og i de grundlæggende værdier, som samfundet bygger på, jo mindre er risikoen for terrorisme, fordi terrorisme næres i parallelsamfund.«Bertel Haarder, kulturminister
Nadia Skov og Amalie…