Han gjorde det på sin helt egen måde
Portræt: Frank Sinatra ville være fyldt 100 år den 12. december. Han skabte fanhysteri længe før Elvis og The Beatles og indspillede en række evigtgyldige konceptalbum. Han var en skørtejæger, havde temperament, støttede åbenlyst præsidenter, mens han svarede undvigende, når han blev spurgt om sit forhold til mafiaen.
I december 1968 indspillede Frank Sinatra, hvad der skulle blive hans mest berømte sang, ”My Way”. Den byggede oven på en fransk komposition, ”Comme d’Habitude”, og Paul Anka skrev en engelsk tekst om et menneske, der så tilbage på sit liv, og som konkluderede med lige dele realistisk sans og tilfredshed, at han havde gjort det på sin måde – og undervejs…