Gådefulde Lars H.U.G. åbner sit værksted i en ny musikfilm
Musikdokumentaristen Andreas Haaning Christiansen mødte tilfældigt Lars H.U.G. til en privat havefest.
Lars H.U.G. er sin egen, det kan ingen, der har fulgt ham siden tiden i Aarhus-orkestret Kliché i slutningen af 1970’erne, være i tvivl om. Flere af hans udgivelser er skelsættende værker i dansk popmusiks historie. Er der noget at brokke sig over ved Lars H.U.G., er det vel, at der er langt mellem pladerne.
I en ny dokumentarfilm, ”Hugland”, kan man følge Lars H.U.G. tættere end nogensinde.
Bred premiere i januar
Instruktøren Andreas Haaning Christiansen, som tidligere har begået musikdokumentarer om bl.a. det finske kultband 22-Pistepirkko og Magtens Korridorer, har filmet Lars H.U.G. under arbejdet med album-comebacket ”10 sekunders stilhed”, der udkom i 2014. Før denne havde Lars H.U.G. holdt 11 års pladepause, og hans seneste dansksprogede udgivelse var 22 år gammel.
”Hugland” vises på den københavnske filmfestival CPH:DOX’s åbningsdag den 5. november, men får ordinær biografpremiere over hele landet i januar 2016.
Jens Valo-film banede vejen
Andreas Haaning Christiansens adgang til Lars H.U.G. opstod ved et tilfælde. Han var i færd med at filme en dokumentar om Jens Valo, fhv. medlem af Kliché, og hans nuværende no wave-band, No God.
Midtvejs i den proces rendte han tilfældigt på Lars H.U.G. ved en privat havefest, og han fortæller H.U.G. om sin film om Valo, der forlod Kliché efter bandets første udgivelse, ”Supertanker”.
Dette møde ledte til, at Lars H.U.G. og hans faste medmusikant, Povl Kristian, inviterede instruktøren til at dokumentere deres arbejdsproces frem mod ”10 sekunders stilhed”.
»Lars og Povl Kristian har arbejdet på pladen i sammenlagt fire år. Jeg kommer med, da de efter tre år, hvor de er gået til og fra projektet, skal i gang med indspilningerne i et studie i Husum. Den sidste lange spurt, som Lars kalder det. Der kom et drengekor den første dag, og så rullede det egentlig bare der fra med løbende nedslag i form af en lang række optagelser,« fortæller Andreas Haaning Christiansen.
Konstant afsøgende
Instruktøren kalder selv filmen en skildring af to personer, primært Lars H.U.G., i en kreativ proces.
»De kæmper med at få stumperne til at blive til noget. ”Hugland” er et billede på den hårde udfordring, det er at skabe noget i det hele taget, men især at skabe noget med Lars H.U.G. Han er jo præget af stor dynamik i enhver forstand. Han er konstant afsøgende og eksperimenterende, på forhånd meget lidt besluttet på, hvordan tingene skal være. Det er det vidnesbyrd, der kommer frem i filmen. Intet ligger fast. Helt op til deadline kan man ændre og afprøve nye idéer.«
Filmen leverer ikke nødvendigvis svaret på, hvorfor der er så langt i mellem Lars H.U.G.s plader.
»Men den viser i hvert fald, hvor drænende processen er for Lars H.U.G. De tekniske muligheder i dag udgør en slikbutik for sådan én som ham, men de digitale redskaber gør det også endnu sværere at afslutte et projekt.«
Valo-film utilgængelig
Andreas Haaning Christiansens film om Jens Valo, ”No God Shadow House Burn”, endte med at overlappe ”Hugland”, så Lars H.U.G. medvirkede i filmen om medgrundlæggeren af Kliché.
Valo-portrættet har været vist på mindre festivaler, men trods overbevisende anmeldelser har den ikke været vist på DR eller andre tjenester.