Dronning af Bond-sangen: Hendes navn er Bassey... Shirley Bassey

At blive valgt som leverandør af tema-sangen til en James Bond-film er i filmmusikbranchen ridderslaget over alle ridderslag.

Hvem der får æren i en kommende Bond-film, det er indtil sidste øjeblik en lige så velbevaret hemmelighed, som da Sean Connery i rollen som hårdtslående sofistikerede Bond i første omgang blev afløst af George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig.

Men dette ”sidste øjeblik” har netop indfundet sig.

I mere end et år har den britiske sanger Sam Smith svaret undvigende, når han med afsæt i et solidt forarbejde udført af hæren af Bond-rygtesmede, er blevet spurgt, om han leverer sangen til Bond-film nummer 24, ”Spectre”, der har verdenspremiere den 30. oktober.

Men nu har han - efter at have fået grønt lys fra Bond-imperiets altid velsmurte PR-maskine - netop meddelt, at han er manden, der skal løfte arven efter Adele, der fik et stort hit med sangen til ”Skyfall” i 2012.

Traditionen med at lade en kendt stjerne indsynge en sang til Bond-filmene blev for alvor lanceret med den tredje Bond-film, ”Goldfinger” (1964), i hvilken Shirley Bassey for første gang fik æren.

Hun hørtes allerede i første film, ”Dr. No” (1962), med det siden så kendte instrumentale ”James Bond Theme”, der i dag er en ligeså væsentlig del af en Bond-film som hjul på en toptunet Aston Martin.

Hvem der skrev temaet, det er der en del uenighed om.

Monty Norman fastholder, at det er ham. Men det er senere bestridt af John Berry, der har skrevet og arrangeret hele 11 Bond-sange. Berry mener, at han har bearbejdet teamet så meget, at han bør akkrediteres for det.

Monty Norman og John Berry fortæller den kaotiske historie om Bond-temaet til CNN:

Faktisk har de to indtil flere gange krydset klinger i en retssal over ophavsretten til temaet, der er en lukrativ penge-maskine for rettighedshaveren. Adskillige dommere har i årenes løb fastslået, at ophavsmanden er Monty Norman.

Norman værner i øvrigt så nidkært om sin ret, at han, da Sunday Times i 2001 skrev, at Berry var ophavsmand, lagde sag an mod bladet og fik tilkendt erstatning.

I 2013 fejrede Academy Awards 50-året for James Bond på det hvide lærred, og i den forbindelse blev musikken naturligvis også hyldet.

Dette med selve Shirley Bassey live på scenen, hvor hun sang ”Goldfinger”, der af mange stadig opfattes som Bond-sangen over alle Bond-sange. I Hollywood-hyldesten, som kan ses herunder, høres selvsagt også Monty Normans velkendte og uopslidelige tema, der nu har holdt i 53 år.

Faktisk er det ikke den eneste gang Shirley Bassey har indsunget en Bond-sang.

Hun har faktisk med stor succes leveret i alt tre Bond-sange, og hun er den eneste, der har indsunget mere end en sang.

Udover nævnte også ”Diamonds Are Forever” (1971) og ”Moonraker” i 1979.

På Glastonbury-festivalen i 2007 sang Shirley Bassey et medley af de tre sange:

Listen over kunstnere, der har indsunget Bond-sange er lang.

Her blot fire af de mere vellykkede eksempler på Bond-sange.

Paul McCartney: ”Live and Let Die” (1973)

Duran Duran: ”A Wiew to a Kill” (1985)

Tina Turner: ”Golden Eye” (1995)

Adele: ”Skyfall” (2011)

Langt fra alle James Bond-sange er blevet store hits og blandt disse er eksempelvis Garbage’s ”The World is not enough” fra 1999. Heller ikke Madonnas ”Die Another Day” fra 2001 fik den forventede succes.

Men sagaen om James Bond-sangene har også et andet og nok så interessant kapitel.

Nemlig historierne om de mange indspilninger, der ikke kom i betragtning, da det endelige valg skulle træffes - og listen af afviste Bond-sange er faktisk meget lang.

Blandt de mest kendte, der har forsøgt at skrive en Bond-sang, men som alligevel ikke kom i betragtning er store rutinerede navne som Johnny Cash, Alice Cooper, Blondie, Pet Shop Boys, Ace of Base, Pulp, Muse og Amy Winehouse.

For at begynde med sidstnævnte, så kom Amy Winehouse faktisk aldrig i gang med sin Bond-sang.

Det var planen, at hun i 2008 i samarbejde med ”Back to Black”-producer Mark Ronson skulle have lavet titelsangen til ”Quantum of Solace”. Men hun blev på grund af sine mere og mere åbenlyse misbrugsproblemer droppet af filmproducenten til fordel for Jack White og Alicia Keys. Bond-imperiet ønskede ikke at blive forbundet med Winehouse.

En af de første, der fik klippet sit armbånd til forjættede Bond-land, var ingen ringere end Johnny Cash, der i 1965 måtte se sig slået på stregen af Tom Jones, da der skulle vælges titelsang til ”Thunderball”.

Bond-producent Albert R. Broccoli havde med valget mellem Cash og Jones unægteligt noget af et luksusproblem, men eftersom James Bond som bekendt er meget britisk, droppede Broccoli amerikaneren til fordel for den populære waliser.

Hvis nu Cash havde leveret titelsangen, da havde åbningssekvensen til filmen set således ud:

I stedet kom åbningen til at lyde således:

Da man i 1974 skulle vælge sang til ”The Man With the Golden Gun” meldte Alice Cooper sig på banen. Fit for fight, men hans glamrock-forsøg på at indskrive sig i Bond-historien faldt til jorden. Filmproducenten vendte tommelfingeren nedad, hvilket dog ikke afholdt Cooper fra siden at tage sangen med på sin sætliste, når han optrådte live.

Havde Broccoli og selskabet valgt Alice Coopers udgave, så havde filmens åbnings-sekvens lydt således:

Men valget faldt i stedet på Lulu og hendes bud, der aldrig fik den store gennemslagskraft.

Svenske Ace of Base kom så langt i processen, at gruppen faktisk havde indspillet og afleveret tema-sangen til ”Goldeneye”.

Men i sidste øjeblik gav deres producer udtryk for, at sangen ”lå under gruppens vanlige standard”, og han gik derfor ind og ændrede så meget ved sangen, at der gik grus i maskineriet.

Det endte med, at Broccoli og hans stab sagde pænt nej tak til svenskerne og i stedet kontaktede Tina Turner.

Ace of Base-sangen udkom senere som ”The Juvenile”, og blev stort set overhørt.

Det gjorde Tina Turners ”Goldeneye” absolut ikke, og den hører i dag til blandt Bond-klassikerne. Som et kuriosum kan nævnes at Tina Turner var synlig i åbningssekvensen, hvilket ikke er normen.

Turners udgave kan høres længere oppe i denne artikel, men sådan kunne åbningen af ”Goldeneye” have fremstået, hvis den var lagt i hænderne på den svenske gruppe:

Og så til det danske bud.

I 1997 var Pernille Rosendahl og hendes Swan Lee tæt på at blive valgt som leverandør af sangen til ”Tomorrow Never Dies”.

Men producenten endte med at vælge Sheryl Crows udgave.

Udover de officielle indspilninger af Bond-sangene - og udover de mange, der blev fravalgt - er Bond-sangene selvsagt blevet indspillet i en lang række cover-udgaver. Dette i et antal, der nu overstiger 70.

Sam Smiths sang til ”Spectre” har fået titlen ”Writing’s on the Wall”, og udsendes som single den 25. september.

Om han har skrevet sin sang på væggen, det skal være usagt, men han udtalte i sidste uge, at han skrev den på blot 20 minutter.

Sam Smith opfattes som en af tidens hotteste britiske navne.

Han debuterede i maj 2014 med albummet ”In the Lonely Hour”, og siden er det gået meget stærkt for den 23-årige englænder.

Flere singleuddrag fra albummet toppede hitlisterne i både England og USA, hvor han i december 2014 var nomineret til intet mindre end seks Grammy-priser. Han vandt fire.

Og så har han allerede indskrevet sig i britisk musikhistorie. Hans debut-album lå blandt top fem i over et år, og dermed slog han en rekord, som The Beatles ellers havde i en årrække.

I øvrigt var han i denne sommer Aarhus-aktuel, men på den lidt kedelige måde.

Han skulle have været et af hovednavnene på dette års Northside-festival, men aflyste kort tid inden festivalen.

Om hans Bond-sang så kan begå sig i det eksklusive selskab af sangere og sangskrivere, der i de seneste 53 år er blevet uløseligt knyttet til Agent 007’s bedrifter, det vil vise sig efter den 20. september.