Lille krone - stor ståhej

Politiet har nu opsøgt ejerne af to danske kroer og pålagt dem at fjerne kronen.

Artiklens øverste billede
På Grønhøj Kro ved Viborg anvender man den lukkede krone på kroens webside og på denne sten. Fjernes kronen ikke kan kroejeren imødese bøder og evt. en retssag.

Både ejeren af Fanø Krogaard, Jan Færch, og ejeren af Grønhøj Kro ved Viborg, Gregers Laigaard, har nu haft besøg af politiet, der har gjort rede for konsekvenserne af, at man begge stadig anvender den lukkede kongekrone på skilte, websider og andre steder.

Men ingen af de to kroejere er til sinds at fjerne kronerne, understreger de begge over for Jyllands-Posten.

"Politiet forklarede mig, at hvis jeg ikke fjerner kronen fra kroens hjemmeside og fra den sten, vi har udenfor, så kan jeg vente bøder og eventuel en retssag," siger ejeren af Grønhøj Kro, Gregers Laigaard, til Jyllands-Posten.

Jan Færch har tidligere begrundet sin uvilje mod at fjerne kronerne med, at han mener, at netop kongekronen på de tidligere kongeligt privilegerede kroer repræsenterer en kulturarv, som man ikke skal pille ved.

Gregers Laigaard supplerer:

"Det handler også for mig at se, om den lille mands kamp mod systemet."

Fanø Krogaard anvender stadig den lukkede krone trods påbud fra både Rigsarkivet og politiet om at fjerne den.

Krone-sagen startede i denne omgang den 22. oktober 2013, da Jan Færch modtog et brev fra tidligere heraldisk konsulent i Rigsarkivet, Nils G. Bartholdy.

I brevet krævede Bartholdy på Statens vegne vegne, at han straks fjernede kronerne fra kroen.

Sagens kerne er, at ingen dansk kro - tidligere kongeligt privilegeret eller ej - har lov til at bruge kronen, der opfattes som statens og kongehusets registrerede varemærke. Anvender man den uden tilladelse er det en overtrædelse af straffelovens paragraf 32.

Systemet med de kongeligt privilegerede kroer blev formelt afskaffet i forbindelse med en revision af beværterloven i 1912. Dermed også traditionen med, at de særligt udvalgte kroer samtidig begyndte at bruge kongekronen.

Den nuværende heraldiske konsulent i Rigsarkivet, Ronny Andersen, har efter at have forsket i sagen fundet ud af, at kroerne faktisk aldrig formelt har fået tilladelse til at anvende den lukkede krone.

Hvordan, traditionen er opstået, er uklar, men faktum er, at en lang række tidligere privilegerede kroer i Danmark stadig anvender den lukkede krone.

I alt findes der omkring 133 kroer, der tidligere var kongeligt privilegerede, men mange af dem er dog siden 1912 ophørt med at anvende den lukkede krone. Enten frivilligt eller efter påbud fra myndighederne. 

Sagen har siden Jyllands-Posten tog den op for et par år siden været heftigt diskuteret blandt kro-ejere, i brancheforeninger og politiske kredse. I foråret fremsatte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i Folketinget, der dog ikke blev vedtaget. Formålet med beslutningsforslaget var at udstede en generel dispensation til kroerne.

Gregers Laigaard har efter besøget af politiet igen henvendt sig til en række politikere, og blandt disse også Kristian Phil Lorenzen (V).

"Jeg var faktisk ikke klogere end at den sag allerede var løst", siger han til Jyllands-Posten og tilføjer:

"Vi må hurtigst muligt have den sag klaret, så kroerne lovligt kan fortsætte med at anvende den lukkede krone. Der er brugt nok ressourcer på den sag allerede."

Kristian Pihl Lorenzen har i den forbindelse orienteret kulturminister Bertel Haarder om sagen.

Kulturministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at man gerne forholder sig til sagen.

I første omgang har ministeriet dog bedt om en faktuel status på de omtalte sager.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.