Medieforsker: Bertel Haarder har ikke en chance

DR skal have mere fokus på kvalitet og det dansksprogede og egenproducerede indhold skal styrkes.

Sådan lyder det i regeringsgrundlaget fra den netop tiltrådte regering.

"I respekt for det nuværende medieforlig – og med henblik på det kommende - vil regeringen afsøge opbakning til et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR," lyder det endvidere.

Ønsketænkning, mener medieforsker og professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen. Det nuværende medieforlig, der blev vedtaget 26. juni 2014 favner nemlig meget bredt, pointerer han.

"Han er låst i kraft af det meget brede og langtløbende forlig, så jeg kan ikke rigtigt se, hvad han skulle kunne tage op. Hvis han skal gøre noget, skal han overtale hele folketinget til at være enige med ham, og det er svært," siger Frands Mortensen.

Så alt det, man har talt om, med hensyn til bedre kvalitet hos DR er ønsketænkning?

"Ja. Han kan ikke gøre noget som helst ved det. Han har ikke en chance. Han kan ikke røre ved det," siger han.

Men det er kulturminister Bertel Haarder selv ikke enig i. Han mener, man kommer langt med dialog.

"Konflikten mellem dagspressen og DR kalder på en dialog. Hvis det er en dialog, der fører til enighed om en løsning, så er det lige meget, at der ligger et forlig," siger Bertel Haarder og påpeger, at DR stiller sine historier gratis til rådighed på nettet, hvorved dagbladene ikke kan tjene penge på dem. Han vil derfor tage mediestøtten op til overvejelse og i den forbindelse gøre sig tanker om, hvad der er DRs public service-forpligtelse, og hvad der ikke er.

"Dermed siger vi indirekte, at der er visse programmer og film, som lige så godt kunne være bragt af en reklamestation, og som derfor ikke hører hjemme i DR. DR får tvangsopkrævede licensmidler, fordi der er særlige opgaver, som reklamestationer ikke kan løse. Men så skal man jo ikke bruge de penge til at servere de programmer, som reklamestationer lige så godt kunne have sendt," siger han.

Så du vil prøve med dialog at løse den konflikt, selvom vi har et eksisterende medieforlig?

"Man kan altid gøre sig tanker. Det er jo ikke forbudt. Og man kan altid prøve at forlige parterne. Hvis man gør det, kan man som oftest også få forståelse i Folketinget," siger Bertel Haarder.

Samtlige partier stod bag medieforliget, der blev indgået sidste år. Det betyder, at alle partier, bortset fra Alternativet, som af gode grunde ikke var med i aftalen, har vetoret.

Konklusionen er, at der ikke rigtigt er noget Bertel Haarder kan gøre på medieområdet, mener Frands Mortensen:

"Selvfølgelig kan man altid have et ønske som regering, men de har ingen muligheder for at gennemføre det, fordi alle andre partier har vetoret. De kan ønske det og formulere det ved forskellige lejligheder og også tage en snak med DR, men det må stoppe der, for der er en stor del af partierne, som ikke ønsker at beskære DR. Det er uden tvivl regeringens ønske, at de vil beskære DR, men de har ingen chance for at gennemføre det."

Samtidig med at det nuværende medieforlig blev vedtaget, blev Public Service-Udvalget nedsat: Et sagkyndigt udvalg, som "skal udarbejde et grundlag for overvejelser om public service-mediernes rolle i medievirkeligheden de kommende år," hedder det på Kulturministeriets hjemmeside.

Og det arbejde, udvalget udfører, lyder stort set som formuleringen i regeringsgrundlaget, vurderer ph.d. og lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, Henrik Søndergaard. Han vurderer derfor, at regeringen ønsker, at udvalget skal fortsætte arbejdet som hidtil.

"Det er ikke mit indtryk, at der har været nogen utilfredshed med udvalgets arbejde," siger han.

Hos DR bliver regeringsgrundlaget modtaget med åben pande af generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, som ser sig enig i grundlagets tanker.

"Det, jeg også synes er glædeligt, er, at vigtigheden af det danske og det egenproducerede indhold specifikt nævnes, fordi den helt store udfordring i dag - både for Public Service og for danske kommercielle medier - er udfordringen fra udlandet. Jeg håber, den nye minister vil gå ind i de udfordringer og forholde sig til dem med henblik på, at vi faktisk sikrer stærkt dansk indhold til hele befolkningen fremover," siger hun.

Om ændringerne så først kommer til en ny mediepolitisk aftale, når den nuværende udløber til 2018, eller om man vil se holdningsmæssige ændringer løbende, kan hun ikke svare på. Men selvom Bertel Haarder er låst af en bred medieaftale, har han alligevel politisk slagkraft, mener Maria Rørbye Rønn:

"Det er klart min oplevelse, at man som kulturminister har stor indflydelse på hvordan udviklingen bliver. Man sidder for bordenden i de forhandlinger, der både vedrører danske kommercielle medier og public service. Det er rammevilkårene for os alle sammen, som man er i spidsen for."

Nyheden om, at det er Bertel Haarder, der nu slider gulvene i Kulturministeriet, har udløst både glæde og frustration i kulturens forskellige grene.

"Valget af Bertel Haarder er både et klogt træk af Lars Løkke Rasmussen og en udnævnelse, også kulturlivet, herunder ikke mindst bogverdenen, kan være tilfreds med," siger Bjarke Larsen, ansvarshavende redaktør på Bogmarkedet - Fagblad for den danske bogbranche.

Han mener, at posten som kulturminister er som skabt til Bertel Haarder:

"Han er dygtig og driftssikker, han elsker området og han er værdikriger. Ikke mindst det sidste bliver vigtigt i den kommende tid, hvor der er udsigt til, at en række forfattere, der er kendt for sjældent at forsømme en lejlighed til at ytre sig offentligt, vil gå til angreb på regeringens politik. Bertel Haarder vil kunne give dem kamp til stregen, lige som han givet vil blande sig i mange andre debatter i den kommende tid."

Forfatter Hanne-Vibeke Holst udtaler i et interview med Politiken, at Bertel Haarder som kulturminister "kunne være meget værre".

"Vi får ikke nogen innovativ og nytænkende kulturminister. Det bliver sådan en veteranbil, der kommer til at age adstadigt ud i landet uden at gøre nogen fortræd," siger hun.

Der er også gode råd med på vejen fra filmverdenen til den nye minister.

"Jeg tror, at Bertel Haarder bliver en god og stabil minister på området. Mit råd til ham er, at han kigger på filmbranchens forretningsmodeller og bruger sin politiske erfaring til at vurdere, om det virkelig kan passe, at så mange mennesker ulovligt kan downloade vores produkter, hvilket i sidste ende går ud over kulturen. Hvis ikke det problem bliver løst, så kan vi ikke lave flere film, med mindre vi får flere penge. Han kan spare en masse skattekroner ved at løse den problemstilling," siger filmproducent Ronnie Fridthjof.