Krone-sagen: Kroejer nægter at bøje sig og politianmeldes
Kroejeren, der satte gang i diskussionen om kroernes brug af den lukkede krone, trues af Rigsarkivet.
Senest den 3. juni skal den lukkede kongekrone være væk fra Fanø Krogaard.
Således lyder kravet fra rigsarkivet, der netop har tilskrevet Jan Færch, som - hvis han ikke efterkommer kravet - vil blive politianmeldt for overtrædelse af straffelovens paragraf 132, der handler om brugen af registrerede varemærker.
I sidste instans er det retten, der afgør om Fanø Krogaard og mange andre danske tidligere kongeligt privilegerede kroer fortsat kan bruge kronen.
Retsstridig brug af kronen
"Jeg agter ikke at foretage mig noget som helst", siger Jan Færch til Jyllands-Posten, og tilføjer:
"Jeg mener fortsat, at man skal holde fingrene fra det stykke danske kulturarv, som kroernes brug af kronen er. Derfor imødeser jeg med sindsro, at sagen med tiden ender i retten, der så må tage stilling til det rimelige i Rigsarkivets krav."
Det var et brev til Jan Færch fra tidligere heraldisk konsulent i Rigsarkivet, Nils Georg Bartholdy - og Jyllands-Postens omtale af samme - der satte gang i den offentlige diskussion for og imod kroernes brug af den lukkede krone, som er statens og kongehusets varemærke.
I brevet - dateret den 22. oktober 2013 - anmodede Nils Georg Bartholdy kroejeren om snarest at fjerne kronen.
Brev til Fanø Krogaard 2013
Allerede den gang afviste Jan Færch, at han ville foretage sig noget.
Den aktuelle henvendelse - underskrevet af den nuværende heraldiske konsulent i Rigsarkivet, Ronny Andersen - er en stramning af det oprindelige krav overfor Jan Færch.
Krone-sagen har de seneste par år vakt opsigt. Både generelt og også helt ind bag Christiansborgs tykke mure, hvor Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti for nylig fremsatte et beslutningsforslag om, at kroerne skulle have dispensation til at bruge kronen.
Forslaget blev ikke vedtaget, men der er nye politiske initiativer i gang.
Systemet med de kongeligt privilegerede kroer bortfaldt ved en ændring af beværterloven i 1912 og ved den lejlighed blev også brugen af kongekronen i f.eks. logoer, på skilte, brevpapir, service og andet forbudt.
I forbindelse med research i sagen har Ronny Andersen fra Rigsarkivet dog til Jyllands-Posten oplyst, at det formentlig aldrig har været tilladt at bruge den lukkede krone.
"Hverken i de generelle forordninger om krohold eller i de enkelte privilegier udstedt til kroejerne, synes der at være tilfælde af, at der er givet hjemmel til eller fastsat krav om skiltning med kongekronen," sagde han og understregede at ændringerne i beværterloven i 1912 overhovedet ikke vedrørte brug af kronen.
I de seneste 30 år har der været ført 7 retssager, der alle er endt med at kroejerne tabte. Udover de syv sager har der været rejst flere, men de er afsluttet uden retssag.
I øjeblikket ligger der også en trussel om politianmeldelse i indbakken på Grønhøj Kro, men heller ikke her har ejeren - Gregers Laigaard - tænkt sig at fjerne den lukkede krone.
"Nej, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget. Det her handler om et stykke dansk kulturarv, som vi skal værne om. Det drejer sig jo ikke om noget, der er giftigt eller på anden måde farligt, men et stykke dansk historie", har han udtalt til Jyllands-Posten.
Da Gregers Laigaard ikke reagerede på et brev med samme ordlyd som det, der nu er havnet på Jan Færchs skrivebord, har han siden modtaget en skrivelse fra Rigsarkivet, hvori det meddeles, at han er blevet meldt til politiet for misbrug af kongekronen.