Simon Kvamm: Jeg får mafia-fornemmelser

Da Simon Kvamm fik sit store gennembrud med satireprogrammet ”Drengene fra Angora” og bandet Nephew, begyndte han at tænke meget over, hvordan han fremstod. Han begyndte at tænke over, om hans liv set udefra mon var en god historie.

”Alle situationer i mit fucking liv tænkte jeg nærmest i overskrifter. Er det okay, at jeg står i den her vindjakke og køber de her citroner? Er det cool? ”Simon Kvamm køber citroner i vindjakke.” Den slags for gennem mit hoved,” siger Simon Kvamm.

”Det, jeg selv var ude for der, er det, der er sket for nærmest alle mennesker med de sociale medier. At man begynder at tænke på sig selv som en historie, man skal holde ved lige. At man skal publicere sig selv og hele tiden vurdere, om der er en fed historie i det, jeg står og laver nu? Alle er en kendis i deres eget liv, som de så rapporterer om. Det er blevet en folkesygdom.”

En ganske bestemt episode gjorde, at Simon Kvamm blev træt af Facebook. Det var da forsangeren i bandet Powersolo Kim ”Kix” Jeppesen skrev et indlæg om ham. I indlægget, der siden blev citeret af flere medier, kalder Kim Kix Simon Kvamm en uven, ligesom Kvamm mener, at Kix insinuerer et stofmisbrug blandt bandmedlemmerne, når han skriver: ”En er ovenikøbet læge. Måske deraf Kvamms store pupiller, når han kommer løbende over for at sige hej ...” Kix udtalte dengang, at indlægget, hvor han også skriver, at han ”hader Nephew” og sammenligner bandets musik med ”middelmådigt pumpet kød” fra Jensens Bøfhus, skulle ses som et indspark i debatten om den brede smag i dansk musik.

”Han sagde, det ikke var personligt. Men jeg kunne ikke se, at det kunne være andet. Det var et kæmpechok for mig. Vi var venner. Han har spillet til mit bryllup, og jeg har hjulpet ham og hans band med at komme ud at spille. Det var der, jeg blev desillusioneret omkring Facebook. Det der med, at man decideret tager en spand lort og kaster i hovedet på mig, og så sidder folk bag skærmen og tænker: ”Fedt skrevet”, og så bliver det sådan en ting, man ”liker””, siger Kvamm.

”Så kom og tag den, tænkte jeg. Så kan vi sgu da tage trøjerne af, og så kan vi slås. Jeg mener det. Så kan vi fucking tage den udenfor. For det var det, han gjorde. Bare på afstand. På sådan en kryster-agtig måde. Jeg får sådan nogle mafia-fornemmelser indeni. Det der, det gør man ikke. Ikke uden at få et hestehoved i sin seng. Jeg gjorde ikke noget. Jeg kunne ikke gå ind i det på Facebook. Hvis jeg skulle gå ind i det, ville det nærmest have været med næverne. Så tænkte jeg bare fuck det. Fuck Facebook. Ud af det igen.”