Picasso-maleri sprængte alle rammer
"Kvinder fra Algier" er det dyreste maleri nogensinde solgt på en auktion.
En anonym køber sikrede sig i aftes hos Christie's i New York Pablo Picassos "Kvinder fra Algier" for intet mindre end 179,3 millioner dollars - hvilket svarer til omkring 1,2 mia. danske kroner.
Prisen, der blev opnået efter en hidsig budkrig på blot 11 minutter, er den højeste nogensinde betalt for et kunstværk på nogen auktion i verden.
Den overgår derfor den hidtidige rekord, der i 2013 blev sat i samme auktionshus i 2013, da Francis Bacons portræt af Lucian Freud blev solgt for 142,4 mio. dollar.
På auktionen i aftes blev også Alberto Giacomettis skulptur "Pegende mand" solgt for 141,3 millioner dollar - hvilket gør den til den dyreste skulptur solgt nogensinde på en auktion.
Begge køb opfattes af Christie's som en ren investering og man forventer ikke, at rekorden bliver ret gammel.
"Jeg ser ingen ende på det med mindre renten falder dramatisk - og det er der ikke meget der tyder på i nærmeste fremtid", hedder det blandt andet i en udtalelse fra Manhattan-kunsthandleren Richard Feigen.