Hemmelig nazi-gruppe klar til blodig terror efter befrielsen

Da der på Hitlers fødselsdag den 20. april 1946 blev smidt en tysk håndgranat ind gennem vinduet hos landbetjent Poul Egebjerg Andersens hjemmekontor i Tinglev, blev attentatet - der heldigvis kun anrettede store materielle skader - kædet sammen med den SS-netværket Werwolf - på dansk Varulvene.

Men intet kunne bevises - og det handlede snarere om en hævnaktion udført af en 15-årig dreng - og i årene, der fulgte, hældte flere og flere til den anskuelse, at den hemmelige nazistiske terror-organisation mere eller mindre var en myte.

I de første efterkrigsår blev Varulve-netværket i Danmark ofte omtalt, men i begyndelsen af 1950'erne blev det glemt.

Væsentligst fordi de påstående planer om terror heldigvis aldrig blev ført ud i livet.

Men i 2012 ændrede historien om det nazistiske terror-netværk sig ganske markant:

Ved et besynderligt tilfælde blev der på loftet på Københavns Politigård gjort et bemærkelsesværdigt fund, der dokumenterede, at der virkelig havde eksisteret et ganske aktivt og veltilrettelagt terror-netværk i Danmark efter befrielsen.

Ideen til nazisternes Werwolf-netværk var SS-lederen Heinrich Himmlers, og han satte for alvor gang i sine planer i sensommeren 1944.

Det var hans tanke at danne et terror-netværk, hvis opgave det var at fortsætte nazisternes kamp i det tilfælde, at Tyskland skulle blive besat - hvad det som bekendt blev, da Det Tredje Rige led dets definitive nederlag i foråret 1945.

I månederne efter tyskernes betingelsesløse kapitulation i Danmark, Norge, Holland og Belgien den 4. maj om aftenen stødte man adskillige gange på referencer til Werwolf-netværket under afhøringen af ledende danske nazister.

Dette skete blandt andet under afhøringerne af den danske nazist Henning Brøndum, der blandt andet afslørede, at der i Danmark befandt sig mindst 100 varulve klar til terror. Brøndum blev henrettet den 9. maj 1947 efter blandt andet at være kendt skyldig i intet mindre end 38 drab på landsmænd.

Generelt har historien vist, at omfanget af omtale og propaganda omkring Himmlers terror-netværk heldigvis klart oversteg netværkets konkrete handlinger i Vesteuropa, og i efterkrigsårene tvivlede flere og flere som nævnt på, at der overhovedet eksisterede et sådant netværk i Danmark.

Men al tvivl blev fejet af bordet, da kriminalassistent Erland Leth Petersen en sen fredag eftermiddag på loftet over sit midlertidige kontor på Københavns Politigård gjorde et bemærkelsesværdigt fund i en gammel støvet papirssæk.

Kriminalassistenten havde fået stillet et kontor til rådighed på anden sal i forbindelse med sin efterforskning af en sag om tre syriensfarere, der angiveligt havde købt våben af undercover PET-agenter.

Kontoret tilhørte oprindeligt drabsafdelingen, men i 1940 og fem år frem rykkede nazisternes hemmelige politi Gestapo ind i dette og andre kontorer på politigården. Efter krigen blev fornævnte danske nazist Henning Brøndum og andre danske forræddere faktisk afhørt i selvsamme lokale.

En af Erland Leth Petersens kolleger, der residerede i kontoret ved siden af, havde flere gange givet udtryk for irritation over at et ur, der hang på væggen i hans kontor, ikke virkede. Han var overbevist om, at der på loftet lå nogle reservedele til uret, men han kunne ikke - trods utallige forsøg - få loftslemmen åbnet.

Den sene fredag eftermiddag besluttede Erland Leth Petersen at give det et "shot", og stående på en stige lykkedes det ham at få låsen til lemmen brækket op, så den kunne åbnes.

I loftsrummet fandt han dels en kasse med spiritus og dels en borsalino-hat fra krigens tid. Således opmuntret glemte kriminalassistenten tid og sted og begyndte at undersøge de andre loftsrum på etagen.

I det tredje loftrum fandt han en brun papirpose, der var presset helt op ad endevæggen, som om man havde søgt at skjule den.

Han tog den med ned på sin kontor, fjernede sejlgarnet, den var bundet sammen med, og tømte posens indhold ud på skrivebordet.

Han kunne derefter konstatere, at posen indeholdt legitimationskort, soldaterbøger, flytteanmeldelser, stempler fra folkeregistre, vielsesattester, iturevne tyske overtagelsesdokumenter til jyske ejendomme, en papirlap med en kode og sidst - men ikke mindst - en række kort over nedgravede våbendepoter i Midtjylland. Nogle af dem gravet ned i gravsteder på kirkegårde.

I månederne efter kriminalassistentens overraskende fund blev papirerne og deres betydning nøje efterforsket, og på baggrund af det fundne materiale fik Erland Leth Petersen til opgave at spore de i papirerne omtalte 15 våbendepoter. På baggrund af materiale i Rigsarkivet kunne han i løbet af efteråret 2012 konstatere, at 12 af de 15 depoter var gravet op umiddelbart efter krigen.

Hvad angik de sidste tre depoter foretog man en udgravning på lokaliteterne uden at finde våben, og senere er det dokumenteret, at også disse tre depoter blev gravet op lige efter krigen.

De mange papirer, attester og ligende skulle bruges til at skabe falske identiteter til de danske varulve, så de kunne sluses ind i det danske samfund uden at vække opmærksomhed.

Alt i alt afslørede kriminalassistentens bemærkelsesværdige fund den sene fredag eftermiddag på loftet over det tidligere Gestapo-kontor, at der i høj grad var planer om dannelse af et dansk nazistisk terror-netværk efter Det Tredje Riges knusende nederlag.

Hele historien om den danske gren af Himmlers Werwolf-organisation er omdrejningspunktet i en særudstilling på Politimuseet på Fælledvej i København.

Udstillingen åbner på onsdag den 5. maj og kan ses indtil den 31. december

Desuden udgiver Erland Leth Petersen den 27. maj bogen "De Danske Varulve".

Det sker på Politikens Forlag, og bogen rummer beretningen om det nazistiske terrornetværk og om, hvor uhyggeligt forberedt og veltilrettelagt det hele i virkeligheden var.