Foto-samling genfundet: Men hvem var alle disse mennesker?

Enestående fotoarkiv fra 1800-tallet fundet i Kolding emmer af historie - og historier.

For et par måneder siden genfandt Kolding Stadsarkiv den omfattende Aagaard-samling, der består af omkring 1.500 glasplader lavet i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu er man i gang med at sortere, rense og registrere den unikke samling.

Den lille mørke kasse står i højre side af det overfyldte skrivebord på Kolding Stadsarkiv.

Mindre end en halv meter fra en moderne computer, hvorved der slås bro mellem nuet i 2015 og øjeblikke foreviget for omkring 150 år siden.

En kasse fyldt med historie.

Og historier.

Om en for længst svunden tid i en dansk provinsby - og om de mennesker, der levede og døde der.

Konsulent og arkæolog Maria Wehde trækker et par rene hvide stofhandsker på hænderne og åbner forsigtigt æsken med glaspladerne.

Disse rummer en meget lille del af den meget omfattende samling af billeder, som i sidste halvdel af 1800-tallet er taget af fotografen Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard - der af nemhedsgrunde oftest blot bliver kaldt slet og ret Aagaard.

Fotografen Aagaard beskæftigede sig også indgående med malerkunst. Her er han foreviget omgivet af sin familie.

Samlingen dukkede igen op for et par måneder siden, da man nedlagde og ryddede et fjernarkiv på Kolding Havn.

Nu er Maria Wehde og hendes to assistenter Gitte Cordtz og Lennart Petersen i fuld gang med at undersøge, registrere og rense Aagaards mange gamle glasplader.

Billederne, der er blandt de første af slagsen fremstillet i Danmark, er lavet i perioden fra 1857 til omkring 1880.

”Hvordan han fik den idé – og hvor Aagaard lærte at fotografere – det ved vi endnu ikke noget om”, siger Maria Wehde til Jyllands-Posten. ”Men han nåede at lave mellem 1.300 og 1.500 fotografier inden han flyttede til København, hvor han døde i 1899 i en alder af 92 år.

Fotografiet blev i Frankrig udviklet af Niepce og Daguerre i begyndelsen af 1800-tallet. Niepce tillægges det første fotografi taget i 1826, men opfindelsen blev efter dennes død gjort færdig af Daguerre, der første gang beskrev sin teknik i 1838.

Aagaard forevigede også ganske almindelige mennesker. Her et par kvinder i ført deres hverdagstøj.

Så da Christian Aagaard kastede sig over fotografiet var teknikken ikke mere end 20 år gammel.

Da mange af billederne rummer mere end en person og eftersom langt de fleste på billederne er fra Kolding og omegn, er det en meget stor del af byens og egnens befolkning, der på denne måde er foreviget i Aagaard-samlingen.

”Det er et meget vægtigt og unikt stykke historisk dokumentation, vi har at gøre med her. En samling, der dels har lokalhistorisk betydning, men som også fortæller rigtig meget Danmarkshistorie fra den periode”, siger Maria Wehde, der erkender, at hun er dybt fascineret af at arbejde med de mange gamle billeder.

Da nyheden om fundet af Aagaard-samlingen begyndte at spredes, var der i medierne meget fokus på nogle helt specielle plader og et billede af Peder Larsens tre børn er gengivet adskillige gange i de seneste uger.

Det skyldes ganske enkelt, at den mindste af de tre børn formentlig var død, da det blev stillet op til fotografering sammen med sine søskende i Aagaards atelier på adressen Rendebanen i Kolding.

I Aagaard-samlingen findes også flere post mortem-fotos. Altså billeder taget i atalieret efter modellens død. Her en lille ukendt pige.

Med andre ord et såkaldt post mortem-foto, og dem er der flere af i samlingen. Blandt andet også et positiv af en lille afdød pige, der endnu ikke er identificeret, idet man har endnu ikke fundet glaspladen, men det forventes, at den vil dukke op på et senere tidspunkt i registreringsarbejdet.

På Kolding Stadsarkiv lægger man meget vægt på, at så mange som muligt deltager i og følger med i processen med Aagaard-samlingen.

Det betyder, at man blandt meget andet har etableret en blog, som opdateres ofte med både tekst og nye billeder.

De kan følge med i arbejdet med samlingen på bloggen Aagaards Billeder, der opdates løbende.

Maria Wehde har på Kolding Stadsarkiv blandt andet ansvaret for arbejdet med den omfattende Aagaard-samling.

Når der kan skabes økonomisk grundlag for det, er det tanken, at opbygge en særlig portal til Aagaard-samlingen og andet.

”Vi har planer om at etablere denne så snart vi har økonomiske muligheder for det, og det er tanken at den udvikles med såkaldt open source, så alle andre også vil få glæde af systemet,” oplyser Maria Wehde.

Maria Wehde lukker forsigtigt kassen med Aagaard-pladerne og deres mange historier.

Du kan åbne kassen igen - og læse meget mere om Aagaard, de unikke billeder og deres historie - i Premium-artiklen herunder. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.