Fortsæt til indhold
Kultur

Mike Colin Andersen, Elvis-imitator

Lever af at optræde som Elvis og har gjort det i 25 år. Optræder under eget navn. 48 år. Bor i Hillerød.

På min første skoledag i 1973 gik jeg ind i skolens opgang for at finde 1.A’s klasselokale var gået et par trin op af trappen, da klokken ringede og gelænderet begyndte at ryste og en masse børn kom løbende og råbende ned mod mig. Jeg blev frygtelig bange og strøg ind under trappen og gemte mig, mens jeg kunne høre børnene trampe på trappen over mig.