Kære tid Jeg var barn, første gang jeg så dig, ved ikke præcis, hvor gammel jeg var, måske fem, eller også var jeg ikke mere end fire ...
... Min mor stod inde ved kommoden i stuen. Hun stod foran maleriet af de tre dansende kvinder. Jeg spurgte hende, om det var rigtigt, at hun ville dø før mig, og hun svarede, at det passede, at tiden gik, og at hun ville blive gammel langt før mig, og at det naturlige derfor ville være, at hun også døde før mig.
Hun var yngre, end jeg er nu. Hun var…