Elvis har aldrig forladt bygningen
Musikminder: Elvis Presley blev født den 8. januar for 80 år siden. Den ikoniske sanger med de utallige hits får stadig stor opmærksomhed fra publikum og er en millionforretning for flere forskellige selskaber. Men kan det blive ved?
I 1956 lød beskeden første gang: »Elvis has left the building.«
Dengang, efter sigende i slutningen af december 1956, lød meldingen til et skrigende publikum, at aftenens ubetinget største stjerne havde forladt koncertstedet – og han kom ikke tilbage, uanset hvor længe de skreg. Siden blev »Elvis has left the building«-mantraet en del af koncertoplevelsen…