En gentleman-bedrager scorer kassen

Englænder lever af at lave og sælge falsknerier - og nu er det fuldt lovligt.

John Myatt foran et af sine ægte falsknerier som sælges som varmt brød via Castle Galleries i London.

Da den nu 69-årige englænder John Myatt en sommerdag i 1999 forlod Brixton-fængslet London som en fri mand, havde han ingen som helst intentioner om nogensinde igen at nærme sig en pensel og et lærred.

Hans sysler med netop dette var nemlig det, der havde sendt ham bag tremmer.

Så aldrig mere.

Svor han.

Den sommerdag.

Da han var blevet løsladt efter at have afsonet blot et par måneder af en fængselsdom på et år for sin andel i det, der stadig omtales som "et af århundredets største kunstbedragerier."

Det er mere end frastødende at et maleri kan indbringe omkring 100 millioner pund. Især hvis man tænker på van Gogh, der kun solgte et eneste maleri, mens han levede. Jeg tænker på, hvad andet de penge kunne være brugt til.

John Mayatt

Men det skulle gå ganske anderledes.

I løbet af de seneste mange år har han opbygget en givtig og fuldt ud lovlig forretning ved at sælge malerier, der - som han udtrykker det - er "ægte falsknerier".

John Myatt har udover kunsten med nogen succes også beskæftiget sig med musik og hans omtumlede livsforløb rummer så mange forbløffende vinkler, at der nu arbejdes på at lave en film om hans kunst, hans musik og - ikke mindst - hans store bedrag.

John Myatt, der er søn af en landsmandsfamilie udviste allerede fra barnsben et uomtvisteligt talent for at tegne og male. Som ung kom han på kunstskole, hvor han - dengang i al uskyldighed - muntrede sig med i indtil mindste detalje at kopiere de kendte mestres stilarter.

Han portrætterede flere af sine medstuderende, som han forærede sine værker, men koncentrerede sig ellers om at skrive sange.

I 1979 skrev han sangen "Silly Games", der samme år blev et pænt hit for Janet Kay i England.

Men han satsede ikke målrettet på hverken musikken eller billedkunsten. Stiftede i stedet familie og arbejdede i en årrække som lærer.

John Myatts kopi af Claude Monets udsigtsbillede fra Antiberne fra 1888.

I 1985 blev han skilt og droppede sin lærergerning ud fra et ønske om at være mere sammen med sine børn.

Han havde store økonomiske problemer og fik den idé, at sælge ægte forfalskninger af kendte malerier. Han var helt åben omkring det, og havde dengang ingen intentioner om at snyde sine kunder, der kunne sikre sig et billede for omkring 100 britiske pund.

Og sådan ville han givet været fortsat, hvis ikke han en dag tilfældigvis solgte et par billeder til John Drewe.

Denne solgte et af Mayatts billeder på en auktion hos Christie's i London.

Og dette til den nette sum af 25.000 pund.

Drewe afslørede nemlig ikke, at der var tale om et falskneri.

Med udgangspunkt i sin elendige økonomi lod Mayatt sig hurtigt overtale til at levere flere billeder, som Drewe solgte som ægte.

Det drejede sig blandt andet om billeder, der angiveligt skulle være lavet af Chagall, Monet, Matisse og mange andre, men som alle var lavet af talentfulde Mayatt.

Over en periode på omkring 10 år lavede Mayatt omkring 200 billeder, som hans medsammensvorne solgte for betydelige summer i de store auktionshuse og til private samlere i blandt andet London, Paris og New York.

Da ballonen sprang og svindlen blev afsløret fandt politiet ved ransagning hos Drewe blot 60 malerier og det menes, at mange af flasknerierne den dag i dag stadig er i omløb.

Mayatt tilstod i modsætning til Drewe staks brødebetynget sin andel i bedrageriet og oplyste til politiet, at han havde tjent, hvad der svarer til omkring 2,5 mio. kroner.

Da den nu 69-årige John Mayatt blev anholdt tilstod han alt og tilbød at betale de 2,5 millioner tilbage, som han havde tjent på sine falsknerier.

Dem tilbød han at betale tilbage og lovede desuden at hjælpe med oplysninger, der kunne sikre at hans medskyldige blev dømt. Ham var han nemlig blevet godt og grundigt træt af, og Drewe fandt på den ene fantastiske - men usande - historie efter den anden for at slippe for straf.

Sagen - der allerede mens den kørte fik massiv omtale i de britiske medier, som udnævnte sagen til den til århundredets største bedrageri - endte med at Mayatt den 13. februar 1999 blev idømt et års fængsel og Drewe, der blev opfattet som hovedmanden, blev samme dag idømt otte års fængsel.

Efter afsoning fortsatte Drewe sin kriminelle løbebane og sidder i øjeblikket fængslet for i 2011 at have bedraget en 71-årig pensioneret musiklærer for flere hundred tusind pund.

Også Myatt blev indhentet af sin fortid.

Men på en positiv måde.

Fast besluttet på, at han aldrig ville male mere tog han job i et havecenter, men en dag blev han kontaktet af en af de betjente, der havde anholdt ham.

Han ville betale ham 5.000 britiske pund for at male et familieportræt i stil med en af de gamle mestre. Myatt sagde ja og i løbet af nogle måneder havde han malet portrætter af advokater og andre, der havde været involveret i sagen.

Den ene opgave afløste den anden for den destingverede genntleman og han tjente så godt, at han besluttede at fortsætte.

John Mayatt fortæller om sit arbejde:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Og igen med det udgangspunkt, at han solgte sine billeder som "ægte forfalskninger".

Han fik gradvist opbygget en virkelig god forretning - rygtet vil vide, at han ved en enkelt lejlighed har solgt et billede for intet mindre end 45.000 pund.

Hvorfor han finder det helt i orden at lave billige kopier begrundede Mayatt for nylig i et interview til den britiske avis The Independent blandt andet med, at han mener at han med sin virksomhed er med til at gøre kunst mere tilgængelig for almindelige mennesker.

Han udtrykte sig blandt andet således:

"Et falskneri koster ikke den absurde og frastødende sum som et originalt maleri. Det er mere end frastødende at et maleri kan indbringe omkring 100 millioner pund. Især hvis man tænker på van Gogh, der kun solgte et eneste maleri, mens han levede. Jeg tænker på, hvad andet de penge kunne være brugt til."

John Mayatt har udstillet adskillige gange, han har skrevet en bog og medvirket i adskillige tv-programmer.

Blandt disse "Fame in the Frame" og "Virgin Virtuosos" på Sky Arts. Øvelsen går i begge programmer blandt andet ud på, at Myatt maler en kendt i nøjagtig samme stil som en af de store mestre. Blandt dem han har malet er sangeren og sangskriveren Ian Brown og skuespilleren Stephen Fry.

Udover dette har han siden sin løsladelse hjulpet politiet med at afsløre kunstsvindel og nu er der også - som nævnt - en film på vej om Myatt.

Dens arbejdstitel er "Genuine Fakes", men hvornår den ventes at nå biograferne er endnu usikkert.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.