Krigshelt overlevede dødsattest med 71 år

I sommeren 1936 kravlede han i kådhed op i toppen af en høj flagstang foran Hitlers domicil i Berlin og sikrede sig et stort hagekors-flag som souvenir.

Han hilste i de dage tilmed personligt på Adolf Hitler, der af en ganske bestemt årsag, selv havde bedt om at møde ham.

Dengang var han en ung fejret atlet og havde ingen anelse om, at den nazisme, der i den grad havde tændt Tyskland nogle år senere skulle påføre ham ufattelige lidelser og nær havde kostet ham livet på den anden side af Jorden.

I 1944 blev han efter et flystyrt i Stillehavet året før officielt erklæret død og hans efterladte modtog et kondolence-telegram fra USAs daværende præsident Franklin D. Roosewelt.

Nu er han ikke mere

Sent onsdag aften den 2. juli - amerikansk tid - blev han for anden gang erklæret død.

Denne gang af en tilkaldt læge, og det skete i hans hjem i Hollywood i Los Angeles, hvor han i en alder af 97 år bukkede under for en alvorlig lungebetændelse.

Dermed gav Louis Silvie Zamperini uigenkaldeligt slip på et meget langt og yderst dramatisk liv.

Et liv, der adskillige gange bragte ham i offentlighedens søgelys.

En mand, der selv efter ubeskrivelige lidelser i en japansk fangelejr, siden opsøgte sine plageånder personligt og - uden forbehold - tilgav dem deres brutale ugerninger.

Søn af italienske indvandrere

Zamperini kom til verden i New York, mens Første Verdenskrig i januar 1917 stadig rasede i Europa. Hans forældre var italienske indvandrere og holdt så fast i deres modersmål og traditioner, at der stadig kun blev talt italiensk i familien, da den i 1919 flyttede til Torrance Californien.

Dette betød af Louis og hans søskende blev udsat for voldsom mobning hele vejen igennem skoletiden, hvor de vedblev med at tale med stærkt italiensk accent.

Så voldsomt gik det ud over Louis, at hans far lærte ham at bokse, så han kunne forsvare sig selv.

Men hans bedste selvforsvar - hans måde at vinde andres respekt på - blev langdistance-løb.

Dette optog ham så meget, at han kom ud af den småkriminalitet, han var blevet viklet ind i.

Han markerede sig siden så markant i USA, at han blev udtaget til det amerikanske hold, der repræsenterede Stars and Stripes ved Hitlers stort anlagte Olympiske Lege i Berlin i sommeren 1936.

Zamperini deltog i 5.000 meter-distancen og endte på en 8. plads.

Hilste personligt på Hitler

En præstation, der imponerede Hitler så meget, at han ønskede at hilse personligt på ham.

"Nå, du er drengen med den hurtige afslutning", skulle Hitler - ifølge Zamperini selv - have sagt, da han trykkede amerikanerens hånd.

Tilbage i USA satte Zamperini siden rekord på distancen og denne holdt i 15 år.

Mens han passede sine studier og plejede sin karriere på atletik-stadion brød Europa i brand ansporet af manden med det lille overskæg, som han i 1936 trykkede i hånden i Berlin - den mand, hvis forhadte flag han gemte som en souvenir i en skuffe.

Meldte sig til luftvåbnet

USA blev efter Japans angreb på Pearl Harbour den 7. december 1941 involveret i 2. Verdenskrig og få dage efter meldte Zamperini sig til det amerikanske luftvåben.

Han blev udstationeret på Stillehavs-øen Funafuti, og blev en del af besætningen på et B-24 Liberator-bombefly.

Da flyet på et tidspunkt blev svært beskadiget blev Zamperini knyttet til en eftersøgning af et forsvundet amerikansk fly. Denne foregik i et andet Liberator-fly, der blandt piloterne på basen havde ry for at være svært behæftet med diverse funktionsfejl.

Og galt gik det.

Helt galt.

Under en flyvning den 23. maj 1943 styrtede flyet i Stillehavet.

3 af 11 overlevede flystyrt

Kun tre af de 11 besætningsmedlemmer overlevede - blandt disse Zamperini.

Da radiokontakten til flyet forsvandt blev der indledt en eftersøgning efter overlevende, men den blev indstillet efter nogle dage:

Hele besætningen blev opfattet som værende omkommet og de efterladte i USA fik meddelelse om, at han var savnet.

Men virkeligheden var en ganske anden.

Deres kvæstelser til trods lykkedes det for Zamperini og piloterne Russel Allen Phillips og Francis McNamara at kæmpe sig ombord på et af flyenes redningsflåder.

47 døgn på en redningsflåde

I 47 døgn kæmpede de tre for at overleve på havet. Uden hverken mad eller drikke på flåden opsamlede de regnvand og levede af de få små rå fisk de kunne fange. På et tidspunkt lykkedes det dem også at fange to albatrosser, som de spiste og brugte resterne til at fiske med.

Som om det ikke var nok var de døgnet rundt udsat for konstante hajangreb og flere gange blev de fanget i voldsomme storme.

Ved flere lejligheder blev de angrebet af japanske jagerfly.

Efter 33 dage døde Francis McNamara af sult og udmattelse, og på den 47. dag på havet nåede de omsider i land på Marshall-øerne.

Tortureret og pint i 2 år

Men blot for øjeblikkelig at blive taget til fange af japanerne, der udsatte dem begge for tortur.

Mutsuhiro Watanabes grusomheder.

Alt dette var familien i USA uvidende om.

Den første melding familien modtog var at Zamperi var savnet efter et flystyrt, men den 24. maj 1944 fik familien et telegram, der meddelte at han var dræbt i tjenesten.

Død mand, der trak vejret

Da amerikanske soldater i 1945 trængte ind i lejren og befriende lejren på Ofuna, var Zamperini blandt de overlevende og da han siden vendte tilbage til USA blev han fejret som en sand krighelt og har siden modtaget adskillige amerikanske militære hædersbevisninger.

Zamperini har siden beskrevet sit ophold i fangelejen således:

"Jeg var en død mand, der trak vejret..."

Ikke uventet led Zamperini de første år efter krigen af voldsom posttraumatisk stress og han fik et massivt alkohol-problem.

Men et møde i 1949 med den berømte amerikanske prædikant Billy Graham ændrede hans liv for altid.

Zamperini blev stærkt troende og forblev dette resten af sit liv.

Han blev selv prædikant og hans altoverskyggende budskab var tilgivelse.

Russell Allen Phillips døde i 1998. Han blev kremeret og hans aske er begravet et ukendt sted.

Tilgav sine plageånder

I den forbindelse besøgte han adskillige gange i Japan de soldater, der på Ofuna havde pint og plaget ham i gennem to år. Han ønskede ansigt til ansigt at fortælle dem, at han havde tilgivet dem deres ugerninger.

Således besøgte han for eksempel i 1950 Sugamo-fængslet i Tokyo, hvor mange af hans plageånder fra Ofuna afsonede deres domme for krigsforbrydelser. Det vakte ved den lejlighed både blandt fangerne - men også i resten af Japan - opsigt at Zamperini efter alt det han havde været udsat for, var i stand til at omfavne og tilgive dem.

Hædret af sportsverdenen

Gennem hele sit lange liv bevarede Zamperini en tæt kontakt til sportsverdenen, hvor han for altid har indskrevet sig som en bemærkelsesværdig atlet, og mange er de hædersbevisninger, der gennem årene er blevet ham til del.

Således har hans tidligere high school i Torrance i Californien opkaldt skolens atletikstadion efter ham. Også lufthavnen i Torrance er opkaldt efter ham. For blot at nævne et par hædersbevisninger blandt mange.

I 1998 deltog han i åbningen af de olympiske vinterlege i Nagano i Japan. Som 81-årig løb han ved den lejlighed en mindre distance med den olympiske fakkel. Hvilket han i øvrigt også gjorde i forbindelse med sommer-OL i Los Angeles i 1984.

Under sit besøg i Japan i 1998 søgte han at få arrangeret et møde med den sadistiske lejrchef på Ofuna, Mutsuhiro Watanabe, der undgik retsforfølgelse efter krigen. Men denne afslog at møde sit offer.

Zamperini læser et brev op til Watanabe:

Zamperinis dramatiske livshistorie er fortalt adskillige gange, og der er mere på vej.

Selv nåede han at udgive to erindringsbøger. De udkom i henholdsvis 1956 og 2003 og havde begge titlen "Devil at My Heels" - med djævlen i hælene.

Biografi og kommende film

Der er lavet flere dokumentar-programmer om ham og i 2010 udsendte forfatteren Laura Hillenbrand den ultimative Zamperini-biografi "Unbroken", der toppede New York Times' bestsellerliste og af Time Magazine blev udnævnt til årets non-fiktion-udgivelse.

Adskillige gange har der været arbejdet på at filmatisere hans liv, men nu ser det omsider ud til at lykkes.

Se traileren til "Unbroken":

Filmen produceres af Universal Pictures og den instrueres af hans nabo i Hollywood gennem en årrække og nære ven Angelina Jolie, der dermed instruerer sin anden film.

Den bygger på Hillenbrands biograf og vil efter planen få premiere i december i år.

"Det er umuligt at beskrive tabet. Vi er alle meget taknemmelige over, hvordan han berigede vores liv og for at have kendt ham. Vi vil savne ham forfærdeligt", siger Angelina Jolie i en udtalelse udsendt dagen efter Zamperinis død.

Angelina Jolie og Louis Zamperini taler om filmen:

De seneste dage har amerikanske og internationale medier flittigt omtalt Louis Zamperinis død, der er afslutningen på endnu et dramatisk kapitel af Anden Verdenskrigs blodige historie.

Et af de sidste.

Antallet af veteraner fra 2. Verdenskrig - førstehåndsvidnerne - bliver hastigt mindre og mindre...