Så voldsomt var Dybbøl-bombardementet

Det er i disse dage 150 år siden, at den prøjsiske hær smadrede de danske Dybbøl-stillinger.

Artiklens øverste billede
Et prøjsisk batteri ved Vemmingbund har kanonerne rettet mod de danske skanser.

Nat, tidligt den 2. april 1864. Danskerne og prøjserne sender granater i hovedet på hinanden i et omfang, der i perioder lyser nattehimlen op over de 10 danske skanser ved Dybbøl.

Fra de store fæstningsanlæg af primært jord kan de danske soldater betragte skuet.

Buldrende drøn, både fra de danske batterier bag dem og fra de prøjsiske batterier ret foran dem og på siderne af Dybbøl-stillingen.

Dertil den hvislende lyd af granater, der går over skanserne - og i mange tilfælde en medfølgende ildhale efter granaterne.

Skuet havde måske mindet nutidige mennesker om nytårsaften, men anledningen i begyndelsen af april 1864 var en helt anden og mere alvorlig:

En kombineret prøjsisk-østrigsk hær havde efter rømningen af Dannevirke længere sydpå trængt den danske hær tilbage til sine to flankestillinger i Jylland; Fredericia og Dybbøl.

Vovet prøjsisk angreb opgives

Ved Dybbøl stod den danske hær i og især bag skanserne samt på øen Als, der var adskilt fra Dybbøl-stillingen af et smalt stræde vand.

 Efterhånden havde den overlegne prøjsiske hær trængt hele den danske hær tilbage til de 10 skanser, som det nu var deres opgave at indtage og danskernes at forsvare.

Respekten for den danske hær og deres skanser var dog så stor, at prøjserne nødigt ville angribe Dybbøl frontalt.

Derfor var det oprindeligt planen, at omkring 15.000 prøjsiske soldater skulle sejle over til Als i små både, hvorfra de ville kunne angribe danskerne i skanserne i ryggen og sandsynligvis overrumple dem.

En snestorm afskrækkede dog prøjserne, der opgav forehavendet i de første dage af april. Nu var kun frontalangrebet tilbage, men skulle det lykkes, skulle de danske stillinger først gøres møre.

Prøjserne får overtaget

Den prøjsiske artilleriild blev i dagene efter den 2. april stadigt kraftigere i takt med, at flere og flere kanoner blev bragt i spil.

 Danskerne kunne i begyndelsen svare nogenlunde igen og gøre det til et usikkert hverv at være prøjsisk artillerist, men hurtigt fik prøjserne med deres bedre og talrigere våbenudstyr overtaget.

Efterhånden dræbte den prøjsiske ild snesevis af soldater i Dybbøl-stillingen hver dag og adskillige civile i byen Sønderborg på Als, der også blev bombet, så de danske reserver dér ikke fandt nogen hvile.

Hurtigt var det danske artilleri i og bag skanserne så meget i undertal, at der blev sendt en nådesløs prøjsisk ild fra adskillige stillinger mod enhver dansk kanon, der vovede at åbne ild.

Snart var der tale om en ensidig forestilling, der slog de danske skanser i stykker hurtigere, end de danske soldater kunne udbedre dem.

Skanser og soldater ødelægges

Det prøjsiske bombardement var uhyggeligt effektivt. Dels knuste det i et langsomt, kværnende tempo de danske skanser, dels drænede det den i forvejen talmæssigt underlegne danske hær for soldater.

Op mod 100 danskere dræbtes eller såredes dagligt under det kontinuerlige bombardement, ligesom de overlevende led under strabadserne:

“Flere var gået komplet fra forstanden og talte i vildelse. Nogle gik sovende omkring og så de dejligste paladser,” skrev en dansk officer om tiden i skanserne under det voldsomme bombardement. Om selve skanserne berettes det:  

“Kanonerne var forskudte, demolerede, næsten alle ubrugelige, palisader lå knuste omkring i gravene, broen som førte ind til skansen var så ødelagt, at man en tid kun med varsomhed kunne overskride den.

Blokhuset indenfor med et tag af 12 tommer pommerske bjælker, derover jord og derover igen sandsække, havde i mange dage været sammenskudte,” skrev den menige J.P. Hansen om standen af den store skanse fem.

Prøjsiske muldvarpe

Faktisk var de danske skansers tilstand samt tilværelsen for soldaterne i dem så elendig, at de fleste danske soldater lå i områderne bag skanserne med kun en lille nødbesætning efterladt i selve skanserne.

Dette kombineret med den voldsomme prøjsiske ild, der havde bragt de danske kanoner til næsten fuldstændig tavshed, gav de prøjsiske ingeniørsoldater relativt gode arbejdsforhold.

Den militære ledelse for prøjserne havde for længst indset, at skulle en succesfuld storm på de 10 danske skanser være nogenlunde sikker, skulle man kunne komme meget tæt på dem med store styrker.

De prøjsiske stormkolonner skulle med andre ord tilbagelægge så lidt åbent land foran skanserne som muligt.

Til det formål gravede de prøjsiske ingeniørsoldater først en, så endnu en og til sidst en tredje såkaldt parallel:

Brede render parallelt med den danske skanselinje, hvor man gennem zig-zaggende løbegrave kunne bringe store styrker tæt på de danske skanser.

I dagene 15.-17. april gravede prøjserne deres tredje og sidste parallel blot 250 meter fra de danske skanser. Fra seks 20 meter brede trapper kunne de prøjsiske stormkolonner gøre udfald.

Danskernes skæbne besegles

Det hektiske gravearbejde kunne danskerne betragte fra deres stillinger. Godt nok kunne danskerne i ny og næ plukke en prøjsisk soldat med ild fra håndvåben eller med et modigt skud fra artilleriet, men forhindre den sikre fremrykning kunne danskerne ikke.

Dette var den danske hærledelse ved Dybbøl klar over:

“Overkommandoen formener, at en politisk overvejelse må være det bestemmende moment, om den kamp, der er begyndt i Dybbøl-stillingen, skal gennemføres, eller om den del af armeen, der anvendes her, skal søges bevaret ved en frivillig tilbagegang,” skrev den militære ledelse ved Dybbøl til krigsministeriet den 9. april. To dage senere kom svaret:

“Det er regeringens anskuelse, at Dybbøl-stillingen må forsvares til det yderste.”

Der skulle med andre ord kæmpes ved Dybbøl. Og kæmpet blev der få dage senere.

Kilder:

Artiklen er baseret på fremstillinger i bøgerne “1864 - Da Europa gik af lave” af Johs. Nielsen, “1864 - Fra helstat til nationalstat” af John Christensen og Henrik Stevnsborg og “Slagtebænk Dybbøl” af Tom Buk-Swienty samt beskrivelser på hjemmesiderne danmarkshistorien.dk  og museum-sonderjylland.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.